Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oplev John McEnroe og Mats Wilander i Marbella

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/09/2016 - 08:14

Sport & hobby

TENNIS: Torsdag, fredag og lørdag kan du møde seks 'gamle tennisstjerner' i SENIOR Masters Cup i Puente Romano Tennis Club.

Selv kan jeg næsten ikke vente med at opleve ikoniske John McEnroe, der aldrig var bleg for hverken at skælde dommere eller linjedommere ud. Og den pæne svensker Mats Wilander, der næste altid opførte sig så nydeligt.

Begge d’herrer er i dag kommentatorer ved de store tennis begivenheder - senest ved US-Open - hvor de endda interviewede hinanden.

Men det siges, at de stadig kan slå en proper tennis: McEnroe med sine 57 år og Wilander ligeledes med sine 52 år.

Begge har de ligget nr. 1 på ATP-ranking listen og begge har de vundet 7 Grand Slam finaler.

Men det er ikke kun McEnroe og Wilander, der vil glide på den lækre grusbane i Puente Romano Tennis Club.

Tennis-entusiasterne vil også kunne glæde sig til at møde franskmændene Yannick Noah - 56 år - og Sebastian Grosjean - 38 år - samt marokkanske Younes Al Aynaoui - 45 år - og endelig spanske Albert Costa - 41 år.

Spilleplanen

Torsdag og fredag start klokken 19:00, finalen lørdag klokken 21:00

Spanien i Dag vil følge turneringen.

Du kan læse mere på SENIOR Masters Cups hjemmeside:

Klik her for spansk

Klik her for engelsk

På hjemmesiden kan du også bestille billetter.

(Priser fra 15 euro for én dag - og 50 euro for alle tre dage)

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.