Derfor skulle de dræbes
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/05/2013 - 11:50
Krimi og katastrofe
Kæmpe gæld og økonomiske interesser var motivet til det bestialske dobbeltmord på det hollandske par, der søndag blev fundet myrdet i en ci...
Kæmpe gæld og økonomiske interesser var motivet til det bestialske dobbeltmord på det hollandske par, der søndag blev fundet myrdet i en citron-lund i Murcia.
Bagmanden, 36-årige Juan Cuenca Lorente og Ingrid Visser
Bagmanden, 36-årige Juan Cuenca Lorente, og tidligere manager og cheftræner for Murcias Club Atlético Volleyball 2005, planlagde og beordrede mordet på den gravide hollandske volleyballspiller Ingrid Visser og hendes kæreste, Lodewijk Severein, skriver ABC.
Motivet var omfattende investeringer i et Gibraltar-registreret selskab, der var ejet fifty-fifty af drabsmanden og de to ofre. Derudover havde han en gæld til parret på omkring 90.000 euro, hvoraf han angiveligt havde tilbagebetalt ti procent.
Læs mere om, hvad de tre bag mordet risikerer i straf her
Juan Cuenca Lorente har været fængslet siden tirsdag, og det er stadig uklart, om han selv var aktivt involveret i drabene på de to - eller rettere sagt tre, eftersom Ingrid var gravid i sjette uge. Der blev ikke brugt knive eller skydevåben under mordene, men udelukkende fysisk vold, fremgår det af politiets undersøgelser fra parrets sidste timer på ferie-landejendommen La Casa Colora i landdistriktet El Fenazar uden for Molina de Segura.
Et vidne har fortalt, at både den 36-årige spanier og de rumænske lejemordere Constantin Sten og Valentin var i huset på samme tid. De to mordere blev fængslet i aftes uden mulighed for kaution.
Det var altså noget så banalt som økonomiske problemer, der var årsag til det makabre dobbeltmord, som har rystet det meste af Spanien og ikke mindst ofrenes familier i hjemlandet Holland.
Juan Cuenca Lorente ejede halvdelen af et selskab på Gibraltar, som primært skulle bruges til hvidvaskning af penge, men politiet undersøger nu også, om der er flere udenlandske forretninger mellem parterne, eftersom Cuenca ikke har registreret nogen firmaer i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.