Fantastiske formationer

Vi er i Antequera og El Torcal 58 kilometer nord for Málaga. Et historisk område med naturoplevelser ud over det sædvanlige og et bycentrum med atmosfære blandt arkitektoniske perler.

Skrevet af Else Byskov – redigeret og sat op af redaktionen.

I Antequera finder du endnu noget af det gamle Spanien med hvidkalkede huse, gamle facader, smalle gader med toppede brosten og frem for alt en livsstil, der er så fjernt fra det hektiske Costa del Sol, at man har svært ved at tro, Antequera kun er en lille times times kørsel fra Málaga.

Antequera ligger på den vældige slette nord for bjerget La Sierra de la Chimenea.

Byen ligger med 'ryggen' til bjergkæden og skuer ud over vidderne mod nord. Mange kender byen for dens uofficielle vartegn: Bjerget "La Peña de Enamorados".

Antequera har en ideel beliggenhed som by ved korsvejene fra nord til syd (Granada-Sevilla) og øst til vest (Málaga-Córdoba). Af samme grund er der bygget et nyt stort logistik-center, og i nærheden findes også en AVE-station.

Flere tusind år tilbage

Her har ligget en by siden tidernes morgen – ja, allerede i stenalderen var der en bosættelse her. Men det er fra bronzealderen, byens mest berømte seværdigheder stammer: Los Dolmenes de Antequera (Antequeras stendysser).

Når du kører ind i Antequera fra øst efter at have taget den første afkørsel mod byen fra motorvejen, passerer man de to største dysser. Her er der bygget et helt nyt arkæologisk center, så det er bare om at svinge ind til højre så snart skiltet med "Conjunto Arqueológico de los Dolmenes de Antequera" dukker frem

Det nye arkæologi-center. I informationen får man udleveret en brochure, og man kan se en fin video om stendysserne. Der er gratis adgang.

Los Dolmenes

Stendysserne er så store, at man stadig undrer sig over, hvordan man for 4.500 år siden kunne få de tonstunge lofts-sten på plads.

Området omkring 'Los Dolmenes' er lige blevet shinet op, og med etableringen af informationscentret fremstår hele området i allerfineste stand. Faktisk har hele byen fået en ansigtsløftning. Borgen er også blevet gennemrestaureret, så det er en oplagt tid at aflægge denne historiske perle et besøg.

Når udflugten afsluttes med en lille vandretur i El Torcal, kan man ikke forlange mere af en dags-udflugt, da historie, monumenter, natur og skønhed her går op i en højere enhed.

Den største dysse hedder "Menga".

Når man står inde i Menga kan man ikke undgå at blive overrasket over rummets størrelse og konstruktion. Rummet er 27,50 meter langt og seks meter på det bredeste sted. Der er kæmpestore 'vægplader' på alle sider, og i midten er der store søjler, som bærer de enorme lofts-sten.

Det er i sandhed et imponerende sted. Menga-dyssen har sandsynligvis været brugt til ceremonier og måske begravelser, men hvad man præcist brugte den til er og bliver et mysterium.

Ét er sikkert. Stendysserne er bygget af mennesker med en avanceret kultur, hvilket også afspejles af den bronze-sol, der er fundet på stedet, og som kan ses ved soluret inde på stendysse-området.

En af de ældste stendysser er "El Romeral" i udkanten af byen.

Den nyrestaurerede indgang til Viera-dyssen.

"El Dolmen de Viera" ligger ved siden af Menga-dyssen, og den er mindre og meget smallere. Den har et rum for enden, som muligvis blev brugt til begravelser. Det kan også have været et fødselsrum, som man har set det i lignende stendysser i den keltiske kultur. Herinde fødte man sine børn behørigt hjulpet af medicinmænd.

Der findes også en tredje dysse, "El Romeral", som ligger lidt udenfor byen. Den minder i sin konstruktion om Viera-dyssen, men har et dobbelt kammer for enden.

De forelskedes tragedie

Det er alt sammen uhyre interessant, og mens man går rundt på dysse-området kan man ikke lade være med at lade sit blik indfange af den vældige klippeformation, der ligger mod øst: La Peña. Denne klippe ligner grangiveligt profilen af en mand, der ligger ned.

Han har både pande, næse og mund, så det er ikke svært at få øje på ”ansigtet".

La Peña kaldes i folkemunde "El Peñon de los Enamorados" – "de forelskedes klippe”.

Legenden fortæller, at en ung kristen mand var blevet taget til fange under maurernes herredømme. Han blev som slave ført til en rig maurisk familie, hvor han forelskede sig i datteren. Kærligheden var gengældt, men da den på ingen måde kunne accepteres af pigens familie, så de sig nødsaget til at flygte.

På et tidspunkt søgte de tilflugt på toppen af klippen, men der blev de overrasket af deres forfølgere. De så derfor ingen anden udvej end sammen at kaste sig i døden fra klippen.

Det er selvfølgeligt fristende at forsøge at bestige ”El Peñon”, og det har jeg da også gjort.

Let er det nu ikke - der findes ikke nogen autoriseret sti derop.

Jeg måtte kravle under og over adskillige hegn og hen over flere græsgange, hvor der gik geder og får. Efter flere timers strabadser nåede jeg op på klippens "panden", hvorfra der var en helt fantastisk udsigt. For at komme helt op måtte jeg kravle op langs ”næseryggen”, men den var så ujævn og bumset, at jeg opgav. Men en interessant bestigning var det.

McDonald i fåreklæder

På vej gennem byen op mod borgen.

Efter besøget i Los Dolmenes gælder det byen og borgen.

Vi lod bilen stå og vandrede gennem byen op til borgen. Det er en tur på ca. 30 minutter, og den giver én et fint indtryk af denne charmerende by, hvor La Junta de Andalucía har investeret store summer på istandsættelse, så byen i dag nærmest fremstår som en nyslået mønt.

Byen har masser af liv, hyggelige restauranter og charmerende gader. Læg frem for alt mærke til bygningernes facader, der er nogle af de mest velbevarede, der er i Sydspanien.

Kommunen har meget strikse regler for byfornyelse, hvilket blandt andet har betydet at både McDonald og Mercadona har måtte indramme deres facader efter de nye stramme regler.

På vej op til borgen passerer du adskillige kirker, klostre, fine pladser og passager, så der er nok at beundre.

Et af de mange hyggelige torve, der findes i byen

Borgen stammer fra midten af 900-tallet, da den fik militær betydning som grænseborg mellem det kristne og det mauriske område.

Den nyrestaurerede borg blev indviet af Manuel Chaves i 2008, og her er der også gratis adgang. Der er et interessant tårn, man kan kravle op i, og et par borgrum, man kan se. Udsigten fra toppen af tårnet er naturligvis helt fantastisk.

Tæt ved borgen ligger kirken Colegiata Santa María på en nydelig plads, hvor der er fin udsigt og en hyggelig bar. Kirken er en slags museum, og igen er der gratis adgang.

Sten med millioner af år på bagen

Efter borgen galdt det El Torcal, så vi gik tilbage til bilen og kørte ind i byen og fulgte skiltene mod El Torcal, som ligger cirka 15 kilometer uden for byen.

Et utroligt naturfænomen.

Også El Torcal har fået et nyt ansigt, idet der er bygget et ”Centro de Visitantes”, hvor man kan se flotte plancher om, hvordan dette specielle naturfænomen er opstået.

Engang i dinosaurernes tid (for cirka 150 millioner år siden) var området, der er i dag er El Torcal, havbund. Men under den alpine foldning (da Afrika ramlede ind i Europa) blev havbunden løftet, og den har siden været udsat for kraftig erosion i millioner af år. Derved er de karakteristiske klippeformationer opstået, sådan at El Torcal i dag er et af de mest specielle naturfænomener på den iberiske halvø.

Sådan ligger nogle af stenene i el Torcal

Der findes to ruter igennem naturparken: den grønne på cirka 1,5 kilometer og den gule på lidt over tre kilometer. Vi tager naturligvis den gule rute, som starter bag centret, og af en velafmærket sti bliver vi ledt ud og ind mellem helt fantastiske klipper og plantevækst. Du skal kravle lidt ind imellem, så tag fornuftige sko på.

Turen er i sandhed en helt speciel oplevelse. Vi proppede os med modne brombær, der vokser i store mængder mellem klipperne og sluttede af med et besøg på 'El Mirador,' hvorfra vi kunne se ned over Málaga og havet i det fjerne.

El Torcal i himmelsk aftenbelysning.

Tusind tak til Else Byskov
 

Men hør lige her!

Du kan umuligt besøge Antequera uden at nyde den specielle bolle 'Mollete Antequerano.'

Bestil 'un mollete tostado (ristet) con ajo (hvidløg), aceite (olivenolie) y tomate (tomat) por separado.'

Skær hvidløget over på midten, og riv det ovenpå bollens ristede overflader. Lav nogle fordybninger i overfladen med kniven, og fordel derefter olivenolien (fordybningerne forhindrer olien i at løbe ud). Læg derefter de smadrede tomater – eller skiver heraf – ovenpå. Slut af med at krydre med salt. Wow!

Ja, men kommer jeg så ikke til at lugte af hvidløg? Hold nu op – sammen med lidt dejlig frugt er det verdens sundeste morgenmad!

God søndag og fremtid...

Torben Wilkenschildt