Fem tilfældige knivstukket
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/09/2014 - 12:00
Krimi og katastrofe
Politiet i den catalanske by Lleida har lanceret en massiv menneskejagt for at finde den ung mand, der stak fem personer ned på åben gade mand...
Politiet i den catalanske by Lleida har lanceret en massiv menneskejagt for at finde den ung mand, der stak fem personer ned på åben gade mandag. Det virker som et tilfældigt angreb.
Omkring 140 betjente leder efter manden, der overfaldt fem personer mellem klokken 17 og 18 mandag.
Indlagt med kniv i ryggen
Blandt de sårede var fire mænd og en kvinde. Hun er angiveligt i 40-års alderen og af arabisk herkomst og bliver opereret i Hospital Arnau de Vilanova i Lleida. Her er også tre andre af ofrene indlagt, ifølge kilder fra hospitalet.
Tre andre af de sårede er indlagt på samme hospital, og det drejer sig om tre mænd på henholdsvis 26, 40 og 37 år, en af dem er af kinesisk oprindelse. Det femte offer er 60 år og af indisk oprindelse. Han blev straks overført til hospitalet Vall d'Hebron i Barcelona med et knivskaft stikkende ud af ryggen.
Fire af ofrene meldes i alvorlig tilstand, mens den femte er i kritisk tilstand, ifølge Elperiodico.com
Sådan ser han ud
Voldsmanden beskrives som omkring 35 år gammel med mørk olivenfarvet hud. Han var iført grønne Bermuda-shorts og en blåstribet skjorte.
Politiet siger, at manden muligvis er udlænding, men dette er ikke blevet bekræftet. Et af ofrene har beskrevet voldsmanden som ”meget mørk” og ”muligvis fra det sydlige Spanien”.
Et af overfaldene skete i Calle Príncep de Viana, to i El Paseig de Ronda, et i Ramon Llull og manden med kniven i ryggen blev overfaldet i El Segon Paseig de Ronda. Politiet koncentrerer deres efterforskning omkring boligområderne Pardinyes og Balàfia.
Kilder fra politiet siger, at der ingen sammenhæng er mellem ofrene, der tæller en marokkaner, en pakistaner, en kineser, en spanier og en sydamerikaner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.