Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jesus-abens mor vil have bid af kagen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/09/2012 - 13:25

Rejser & oplevelser


Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Og i dette tilfælde var det faktisk det, der gik helt galt, som endte overra...

Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Og i dette tilfælde var det faktisk det, der gik helt galt, som endte overraskende godt.

 

Vi taler om den meget omblæste og ret så mislykkede restaurering af det gamle Jesus-maleri ”Ecce Homo”, som i dag ligner en abe-mand og hurtigt fik navneforandring til "Ecce Mono".

 

Læs mere her og se billeder

Fra Ecco Homo til Ecco Mono

 

Først truede myndighederne med at sagsøge fru Gimenez for hendes uautoriserede restaurering, men populariteten for ”værket” voksede. Faktisk er restaureringen af det gamle maleri blevet så berømt, at der kommer kunstnere og nysgerrige fra hele verden for at se vidunderet.

 

Freskomaleriet, der oprindeligt er lavet af Elías García Martínez, har i mere end et hundrede år hængt på væggen i Santuario de Misericordia kirke i Borja nær Zaragoza i Aragón, Nordspanien.

 

"Så - nu er det meget smukkere". Det er bare én af de mange parodier, der er blevet til i kølvandet på restaureringen

 

Efter turisterne begyndte at strømme til, begyndte Santi Spiritus-fonden, som ejer det berømte maleri, at kræve en euro i entré, for at folk kunne se den alternative Jesus. Fire dage senere var der allerede kommet 2.000 euro i kassen – og den chance vil kunstneren, den 80-årige folkepensionist Cecilia Giménez, ikke lade gå helt fra sig.

 

Fru Gimenez' advokat insisterer nu på, at abekunstneren bør få en bid af overskuddet.

 

- Hun vil bare have kirken til at overholde loven. Hvis hun får nogle af indtægterne, skal de gå til et velgørende formål, siger hendes advokat Enrique Trebolle.

 

Han siger desuden, at hun donere pengene til en organisation for muskelsvind, da hendes søn lider af sygdommen.

 

Giménez som tatovør?

 

Kirkens fond havde ellers sat næsen op efter, at indtægterne fra de mange tusind adgangsbilletter, der er solgt, skal gå til restaurering af den gamle kirkebygning, der stammer tilbage til det 16- århundrede.

 

Men sagen altså fået Giménez og hendes familie til at undersøge, hvorledes de kan score lidt penge på det berømte billede. Og det lader bestemt ikke til, at tilstrømningen af turister er ved at være slut.

 

Blandt har Ryanair lavet et specialtilbud , hvor du bliver fragtet til Zaragoza fra en hvilken som helst spansk lufthavn for 12 euro, så alle har råd til at se den kreative restaurering.

 

Scene fra storfilmen Titanic, hvor Jack maler Rose/Abe

 

Næsten 30.000 besøgende fra hele verden er strømmet til helligdommen siden Giménez's ”genopretning” af det gamle fresko-maleri blev forsidestof. Familien til den oprindelige kunstner planlægger at anlægge sag mod fru Gimenez for "ødelægge" arbejdet.

 

Ecco Homo/Mono



 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.