Action-tyve er tilbage
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/03/2016 - 10:59
Krimi og katastrofe
KRIMI: Tyve, der stjæler fra kørende lastbiler, er vendt tilbage og hærger især i Sydspanien.
Tyve der kører op bag lastbiler, springer på og tømmer lasten, er som regel kun noget, du ser i action-film som Fast & Furious, men det foregår rent faktisk i Spanien.
Efter en periode på omkring fem år hvor der var meget få tilfælde af de farlige tyverier, er antallet eksploderet i februar med 12 hændelser flere steder i Andalusien og Extremadura.
Det er bestemt ikke tilfældige kriminelle, der udfører tyverierne.
Manøvren kræver nemlig utrolig præcision og kan være ekstremt farlig, hvis der eksempelvis tabes genstande, der kan smadre mod tyvenes bil.
Der er dog også tyve, som snyder dig på mere simple måder.
Dit dæk er punkteret!
Lastbilchauffører og andre bilister er blevet snydt, hvor en bil kører op på siden og markerer, at køretøjet har et fladt dæk eller lignende.
Når du så holder ind til siden, er du et let offer, og tyvene kan snuppe dine genstande uden problemer.
Du skal derfor være ekstra opmærksom, hvis du oplever sådan en situation.
Stjal dyre malerier ved tilfældighed
Tilbage i december 2010 stjal en gruppe tyve en lastbil fyldt med malerier for i alt 38 millioner kroner.
De vidste dog ikke, hvad de havde fået fingrene i og prøvede efterfølgende at sælge en af genstandene for sølle 200 kroner, mens de efterlod resten i lastbilen.
Du kan læse mere om den historie ved at klikke her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.