Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bliv flyveleder sammen med mig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 07/05/2016 - 00:28

Fly & trafik Klumme

KLUMME: Jeg synes, det er spændende at kunne følge et flys nøjagtige rute og få alle oplysninger i real-time. Synes du også?

Interesserer du dig lidt for flyvninger og synes, det er sjovt at følge eksempelvis den rute, som du selv - eller din familie på vej til Spanien eller Danmark - flyver, og du gerne vil vide nøjagtigt, hvornår flyet gik i luften og vil lande?

Måske vil du også gerne vide, hvor gammelt flyet er, hvem der ejer det og, om det har fløjet for et andet selskab tidligere?

På lufthavnenes normale oplysninger for afgange, kan man ikke se, hvornår det gik i luften og ofte, kan man kun se det rigtige ankomsttidspunkt et godt stykke tid efter starten.

Hvis du er ligeglad med alt det - eller allerede kender hjemmesiden www.fligtradar24.com - behøver du faktisk ikke læse videre…

I går

Det er fredag den 6. maj 2016. Klokken er 17:45. En familie boende på Bogø ser er fly oppe i luften. Hvad er det for et?

Det er et SAS-fly opereret a Cimber på vej fra Kastrup på vej til Bologna Guglielmo Marconi Lufthavnen i Italien. Det flyver i en højde af 29.425 fod, med en hastighed på 461 knob over jorden, flytypen er en Canadair CRJ-900ER, flyets registreringsnummer er OY-KFI, SAS fik flyet leveret den 21/07/2009 - det er altså 6,8 år gammelt - og hedder Rolf Viking.

Rolf Viking

Flyet gik i luften 17:38, det planlagte landingstidspunkt var 19:30, men da familien på Bogø gik ind på www.flightradar24.com var det estimeret til 19:18.

Så mange informationer kan man nå frem til ved et nogle enkelte kliks!

Min oplevelse

Efter også selv at have været i Danmark til konfirmation i den forløbne uge, så skulle min datter, svigersøn og barnebarn i dag flyve tilbage fra København til Málaga. Og en så dyrebar last, vil man jo gerne lige kunne følge lidt med i.

Så jeg åbnede www.flightradar24.com klokken 11:30 - 15 minutter efter planlagt start - indtastede deres flynummer og kunne så følge dem resten af vejen. Undervejs ændrede ankomsttidspunktet sig med nogle få minutter.

Et eksempel for at hjælpe dig

Nu er det stadig fredag og klokken er blevet 21:18. Jeg må finde et nyt fly, som jeg kan bruge som eksempel i denne klumme.

Når du læser klummen, eksisterer eksemplet ikke længere. Flyvningen er slut. Men du har mulighed for efterfølgende at vælge et andet flynummer. Det vender jeg tilbage til senere...

Jeg napper flynummer D85577. Det er et Norwegian-fly på vej fra Billund til Barcelona. Lige nu flyver det over Canet-de-Salars i Sydfrankrig.

For at kunne følge flyet, gik jeg ind på www.flightradar24.com og i søgefeltet skrev jeg flynummeret D85577.

Automatisk finder flightradar flyet position og kommer med alle oplysningerne i skærmens venstre side

Det første, som du vil bemærke er, at nu hedder flyet ikke mere D85577 men derimod  IBK7VY. Det skyldes, at når vi overvåger luftrummet som flyveledere, har flyene helt andre rutenumre.

Du kan derudover se, at flyet havde planmæssig afgang fra Billund klokken 19:25 og forventet ankomst til Barcelona klokken 22:05. Den faktiske afgang blev klokken 19:31 pg den forventede ankomst 22:01.

Derudover ser du både et billede af flyet og de to forskellige flynumre.

 

Når du scroller ned i informationsboksen til venstre, får du flere nyttige informationer

Flyet har en hastighed på 367 knob (680 km/t) over jordens overflade. Flyet flyver som hovedregel med en konstant hastighed, men med- eller modvind vil variere hastigheden over jordens overflade. 100 knob = 185 km/t.

Det fremgår også i informationsboksen, at flyet befinder sig i en højde af 30.650 fod (9,34 km.). 1.000 fod = 305 meter. Normal flyvehøjde er cirka 36.000 fod svarende til 10,98 km.

Flyets registreringsnummer er EL-FJK. Det står iøvrigt bagest på hvert fly, så hvis du kan se det, når du går ombord, kan du hurtigt finde ud af, hvad det er for en kammerat du skal i luften med.

Klik dig ind på www.airfleets.net og skriv EL-FJK i søgefeltet 'Search'. Så får du følgende informationer:

Flyet er indregistreret i Irland

Flyet er spritnyt fra marts i år

Hvad kan du gøre nu?

Måske har du et flynummer, som du allerede kan følge nu. Hvis ikke, kan du teste systemet ved at åbne www.fligtradar24.com og på kortet gå ind på en lufthavn, som interesserer dig. Klik på et af flyene. som du ser på skærmen, og vups har du informationerne om flyet.

Gratis og køb

Som gratis bruger på fligthradar24  møder du denne meddelelse

Hvis du har haft siden åben i mere end 30 minutter bliver du smidt af og skal åbne den igen med det flynummer, som du var igang med. Det er til at leve med.

Du kan også vælge flere betalingsabonnementer. Lige nu overvejser jeg Silver..

To svenskere Olov Lindberg og Mikael Robertsson grundlagde flightradar24 i 2006

Sidst vil jeg bemærke, at flightradar24 viser fly i hele verden. Så hvis du har et familiemedlem, der skal flyve fra San Francisco til Beijing kan du også holde øje med det fly, blot du har flynummeret.

Jeg håber, at denne klumme har givet inspiration til sjove timer som flyleder...

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Hej Torben, Har købt flightradar for ca. et år siden og har haft meget glæde af den. Kan købes for ca. Dkr. 24 fra App Store eller Google Play.
Tak, Torben. Super informationer. Det er lige mig, og du ved hvorfor.
God weekend
Inga
Hvis man har en god internetforbindelse og er villig til at
opsætte en meget lille antenne på sin ejendom kan man få et gratis abonnement på flightradar24. Systemet fungerer
nemlig ved hjælp af et net af modtagestationer på jorden.
Udstyret får man tilsendt gratis men skal selv sørge for strøm og internetforbindelse. Vælg menupunkt "add coverage" og "apply for reciever". Det er endda muligt at bygge sin egen modtager. Jørgen Boe Hansen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.