Drama på motorvejen
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/03/2016 - 11:24
Fly & trafik
SAMFUND: Guardia Civil-betjente måtte skifte kasket og lege jordemødre, da en kvinde pludselig gik i gang med at føde på motorvejen.
To betjente fra Guardia Civil har hjulpet en kvinde med at føde lige ved km11 på motorvej A-1 i Madrid. Kvinden var på vej på hospitalet, da hun pludselig ikke kunne vente mere og presseveerne gik i gang.
Det oplyser kilder fra alarmcentralen til 20minutos.es
Kvinden var sammen med sin mand i lynende fart på vej til hospitalet, da de ganske enkelt måtte holde ind til siden ved km13 på A1. Nogen meldte sin ankomst, og det skulle være nu!
Her fandt betjentene parret, og gik i gang med at eskortere dem mod hospitalet, mens de ringede til de regionale sunghedsmyndigheder Samur.
Så er det nu!
Men efter kun to kilometer måtte de stoppe, da babyen simpelthen var på vej ud. Betjentene fik assistance af Samur over telefonen, og så var det ellers bare at sige “pres” og tage imod.
Da ambulancen kom, var babyen kommet til verden, og ambulancefolkene kunne hurtigt konstatere, at fødslen var gået helt fint, og både mor og datter havde det. Den lille ny vejede omkring tre kilo ved fødslen.
Ambulancen tog derefter mor og datter til Hospital Quirónsalud San José, hvor de blev indlagt sammen, men skulle altså have det fint.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.