Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flyveledere strejker igen

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 26/05/2016 - 11:34

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Franske flyveledere strejker fire dage inden for de næste to uger. Mange fly er allerede aflyst i dag til, fra og over Frankrig.

Aer Lingus og Ryanair har aflyst en række flyvninger i dag som følge af endnu en strejkedag hos de franske flyveledere. Flere fly til og fra Spanien er blandt aflysningerne.

Passagerer, der skal rejse i dag, bliver opfordret til at kontrollere status for deres fly, inden de tager til lufthavnen.

Husk at like vores facebookside

Strejken blev indledt klokken 04:00 torsdag morgen og fortsætter i 24 timer. Det er den 47. franske strejke siden 2009 og den 6. inden for bare to måneder.

De franske flyveledere strejker ikke bare i dag, men har også annonceret arbejdsnedlæggelser den 3., 4. og 5. juni, og det vil ifølge Ryanair resultere i, at tusindvis af flyvninger bliver ramt i hele Europa og dermed forstyrre millioner af passagerer.

Ryanair beklager i en pressemeddelelse, at man endnu engang er tvunget til at aflyse fly. Bare i dag, den 26. maj har selskabet aflyst over 70 flyvninger til, fra og over Frankrig og forventer derudover også generelle forsinkelser.

Klik her for en oversigt over dagens aflyste Ryanair-flyvninger

Ud over Ryanair har blandt andet også Aer Lingus aflyst flyvninger. Begge virksomheder tilbyder kunderne gratis genbooking eller refundering, hvis deres flyvninger er påvirket.

Også Iberia, Vueling og British Airways har bebudet aflysninger og forsinkelser i dag og tilbyder alle forskellige løsninger til de berørte passagerer.

Se en liste over aflyste Vueling-flyvninger her

Klik her for at tjekke flystatus, hvis du skal rejse med BA i dag

Klik her for at tjekke flystatus, hvis du skal rejse med Iberia i dag

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.