Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Genopdag din egen baghave

Skrevet af Kathrine Hesner, lør, 03/10/2015 - 00:02

Klumme

KLUMME: Jordomrejser, krydstogter, luksusspa - det skorter ikke på vilde oplevelser, men hvornår har du sidst genopdaget din egen by?

Græsset er altid grønnere og den slags. Men somme tider kræver det hverken penge, energi eller særligt meget tid at få en skøn oplevelse lige rundt om hjørnet.

I dag rejser vi til USA, Australien, Antarktis - ja, nu har en dansker endda været i rummet.

Store oplevelser er heldigvis de fleste forundt i dag, men somme tider skal man altså lige minde sig selv om, at græsset sagtens kan være helt vildt grønt lige under fusserne.

Det er jo ikke Vesterhavet, men det er bestemt en acceptabel erstatning (ja, er jyde...)

Pinligt

Jeg havde besøg af forældrene fra Danmark, og de blev ved med at fortælle begejstret om det ene og det andet nye og fantastiske, de oplevede på deres daglige morgenture rundt i Fuengirola og Los Boliches.

På det tidspunkt af dagen sidder jeg jo som regel og skriver artikler til Spanien i Dag. Så jeg anede faktisk ikke, hvad de talte om.

Jeg har boet her i en del år, men min familie ved mere om mit ‘barrio’ end jeg... Det duer jo ikke. Det er jo decideret pinligt.

Men det er bare sjældent, at man lige kommer ud at snuse i sin egen “baghave”. Og når man gør, er det ofte for at drøne fra A til B, eller man er ude at få drinks, så hvor meget lægger man egentlig mærke til?

Unik strand i Fuengirola - det perfekte postkort

Forældre viser vej

Derfor gik jeg en søndag med på en af deres morgenture langs paseoen i Fuengirola. Og hold nu op, hvor er der sket meget i de år, jeg har boet her.

I år åbnede Fuengirola sommersæsonen med sin ny-opshinede kystlinje, der havde fået tildelt "Q" i turistkvalitet. En kategori, der blåstempler vandkvalitet og de forskellige installationer, der er til rådighed.

Bevis på Qvaliteten

I alt syv kilometer kyststrækning er topklasse, og det omfatter strandene foran Castillo Sohail, Fuengirola, Los Boliches og Carvajal, der altså alle i år har gjort sig til fortjent til Q’et fra Instituttet for spansk turismekvalitet, ICTE.

Oversigtsskilte gør alt ret overskueligt

ICTE er uafhængig og anerkendt inden for turistsektoren. Instituttet har certificeret flere end 4.500 virksomheder, steder og andre enheder - heriblandt altså Fuengirolas strande.

Strikse krav

For at opnå Q-kategorien skal stederne leve op til strikse krav om vandkvalitet, undersøgelse af de forskellige services, der tilbydes, tilgængeligheden til stedet, affaldsindsamling, offentlige toiletter og den slags.

Alle adgange til stranden lever nu op til de strenge krav om tilgængelighed

Broen, der forbinder stranden foran borgen med paseoen, der går helt ud til Los Boliches (foto: Rina Trap)

Broen bag ved det spejlvendte Q er et stykke kunst i sig selv

Hele ruten er kørestolsvenlig

Kommunen iværksatte allerede for to år siden Plan de Homogeneización de Playas, som blandt andet har betydet udskiftning af blandt andet livreddertårne, adgangen til strandene, gangbroer og affaldsspande.

Let adgang for kørestolsbrugere

Der er ingen bakker på Paseoen, så det er en let tur for alle

Men handlingsplanen har også omfattet projekter som sommer-bio på stranden, områder til massage og vandaktiviteter samt vandparker i vandet.

Brusere med blomster og ramper gør det både fint og let

Adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede er forbedret gevaldigt, og flere steder er der også installeret brusere på stranden med rampe, så kørestolsbrugere har adgang til dem. Og alt er klart signalleret med skilte og på oversigtskort i blå og gule farver langs stranden.

Rampen leder lige ned til kørestolsvenlig bruser med siddeplads

Svanebåde, svævebane og trampoliner - der er noget for alle

Mere kunst

Flere steder graver hænder sig op

Der er også kommer meget mere kunst i gadebilledet omkring strandene. Blandt andet nogle helt fantastiske skulpturer af kæmpe store hænder, der “graver sig op” gennem oaser af græs.

Fuglepigen står på paseoen i Los Boliches

Denne skulptur blev afsløret i 2002 af davarænde borgmester i Fuengirola Esperanza Oña Sevilla

Ikke alt er nyt, men det bliver det ikke mindre grimt af. Desværre er der flere af skulpturerne, hvor det ikke er oplyst, hvem kunstneren er, og hvornår værket er fra.

"Middelhavet" i Fuengirola er fra januar 2003 og kunsteren bag hedder Luis Reyes.

Paseoen har både plads til motionister og de, der bare vil slentre

Du kan også lige tage en hurtigt work-out i de gratis "fitness-centre" på stranden

Nedbrændt strandbar genopbygget

Og så er chirinquito’en, der sidste sommer brændte ned til grunden på stranden foran Castillo Sohail, igen åben.

Chirinquitoen brændte fuldstændigt ned i 2014 (foto: Rina Trap)

Bikini Beach genåbnede i slutningen af maj i år i et nyt, smart orange look. Selvom de stadig spiller ret høj musik, er de ikke blege for at skrue lidt ned, hvis du beder dem om det.

Chirinquitoen foran borgen er genåbnet

Lej en grillbåd

Hvis du vil leje en af grill-bådene kræver det, at du reserverer ved kommunen og politiet. Det koster ikke meget mere end en 5'er for en halv båd i tidsrummet enten fra klokken ni om morgenen til 21 eller fra 21 til ni om morgenen.

Bare husk at have kopi af to forskellige NIE-numre samt to adresser tilknyttet NIE-numrene, der skal bruges ved registreringen. Andresserne behøver ikke at være i Fuengirola. Først skal du på kommunen og betale afgiften i en automat. Den hedder 'moruga', og med kvitteringen går du til lokalpolitiet og bestiller båden. De viser et kort, hvor du vælger båd.

Der er 10 gamle træbåde på stranden foran Castillo Sohail, du kan grille i

Man kan kun bestille én uge i forvejen, forstået på den måde, at du fredag kan reservere en båd til lørdagen efter.

Hvis du vil have hele båden for dig selv, skal du bruge førstnævnte fra fire personer. Men det er faktisk ikke nødvendigt, og ofte kan det gå hen og blive ret sjovt med en fest på hver side af båden.

Ikke nogen ligetil sag, men det er besværet værd, da der er garanti for en vildt hyggelig dag på stranden. Husk selv at medbringe en rist og nogle mursten til at bygge en grill på med, da der kun er sand i bådene. Har du ingen mursten, fungerer det også fint med fire øldåser med sand i.

Også plads til gammel charme

Boquerones stegt over åben ild er en klassiker

Selvfølgelig er det ikke alt, der er nyt, men meget er altså blevet shinet en del op. Men der er heldigvis også stadig plads til alt det hyggelige med charmerende gamle strandbarer, sardiner stegt over bål i de små træbåde og den slags.

Klar til at starte grillen

Hvor skal vi have frokost?

Så husk: somme tider starter eventyret lige i baghaven – somme tider kræver det bare et par danskere "frisk fra fly" til at gøre opmærksom på det.

Q'et står mange steder, men der er også noget at være stolt af

Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.