Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Med viljestyrke lykkes ting

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/01/2017 - 10:00

Samfund og Politik

FAMILIE: Silvia Falcón, en 22-årig pige fra Huelva provinsen, har på to dage fundet den bror, hun har ledt efter i årevis

Sylvia Falcón havde som fem-årig fået at vide af sin mor, at hun havde en halvbror. Han var sammen med deres fælles far draget til Amerika. Da hun var tolv år gammel og fik adgang til internettet, begyndte hun at søge efter ham, men fandt ham ikke. Problemet var, at hun ikke havde de rigtige efternavne, som faderen og broderen havde ændret. Det skriver 20minutos.

Bare et indfald

En dag fandt hun et gammelt brev fra en ven, og besluttede at lægge en besked på Twitter for at finde afsenderen. Der kom 2.400 svar, og Silvia fandt vennen.

Den succes gav hende blod på tanden og fik hende til at genoptage eftersøgningen efter sin bror. Hun snakkede først om det med sin mor, så kastede hun sig ud i opgaven. Først fandt hun en af sin brors tanter. Til hende skrev Silvia, at hun fra hun var fem år gammel havde vidst, at hun havde en halvbror.

- Min mor har fortalt mig, at far med sin tidligere kæreste havde en søn, som hun ikke havde haft nogen kontakt med.

-Det var altid lidt af en hemmelighed i min barndom, men nu taler vi mere åbent om det. Jeg har prøvet at finde ham i nogle år.,  skrev hun, 

Efter masser af interaktioner og hjælp med microblogging fandt hun frem til en Joseph, som kunne passe til hendes brors profil. Hun brugte andre tjenester som for eksempel Instagram, og blev til sidst overbevist om, at det var ham. Så skrev hun en privat besked, hvoraf det fremgik, at de begge var børn af den samme far

Daglig kontakt

Og nu snakker de sammen hele tiden.

-Han spørger mig, hvordan min dag er gået, siger hun.- Vi snakker om dagligdags ting, men vi har meget lyst til at mødes. Han siger, at nu har han en perfekt grund til at tage en tur til Spanien.

Alligevel forsikrer Silvia, at hendes bror Joseph har planer for fremtiden. Dog spørger han sig selv, hvordan hans liv ville have været, hvis de var blevet i Spanien. 

-En dag skal vi snakke mere i dybden om det, når vi har mere tid. Indtil videre må vi være sammen på afstand. Det kan vi helt sikkert klare, siger Silvia. 

Men det vigtigste, hun har fået ud af oplevelsen er, at hvis man virkelig vil noget, så lykkes det også..

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.