Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

“Så eksploderede jeg!”

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 09/08/2016 - 11:31

Vejr og natur

BOLIG & SAMFUND: Lovgivningen er på lejers side, når det kommer til rettigheder, og en grotesk sag fra Málaga har fået en 70-årig udlejer til at se rødt og tage sagen i egen hånd.

Boligejer fik nok efter fem måneder uden husleje, så han skiftede låsen ud. Men det er ulovligt, og derfor blev han anholdt.

Ejeren André siger, at den kvindelige lejer nægter at flytte, og ud over den manglende husleje har hun heller ikke betalt for forbrug siden oktober sidste år.

- Jeg er 70 år gammel og en pletfri straffeattest indtil nu. Men jeg er den, der bliver anholdt og får pletter på straffeattesten, mens hun bare kan blive i mit hus. 

André ved godt, at det var forkert at skifte låsen, men har har alligevel ikke rigtigt fortrudt, da han er helt hovedrystende over, at det er ham, der er fejl på den og ikke hende efter fem måneder uden husleje og næsten et år uden at betale lys og vand.

Den 70-årige er fra Málaga og har flere lejligheder, han udlejer i byen. Og det er ikke første gang, at en lejer blæser på aftalerne. For få måneder siden var der én, som smuttede fra en regning på over 6.000 euro. 

Har sit eget hus

Da situationen så pludselig gentog sig i en anden af ​​hans lejligheder af kvinden var nok nok. Det er en lejlighed på 85 kvadratmeter i Carretera de Cádiz, som koster 375 euro om måneden. Den 46-årige kvinde indgik den treårige kontrakt i december 2014.

I starten gik det fint, men siden oktober sidste år har den altså været gal, ifølge udlejeren. Og siden marts holdt hun også holdt op med at betale husleje.

- Jeg konfronterede hende og sagde, at det her ikke var godt, og at jeg ville have mine penge. Jeg ved godt, at mennesker har kæmpet i de seneste år, og man skal hjælpe hinanden, men det her er anderledes. Hun har et hus i Toledo, men bor gratis i mit, siger han.

"Jeg flytter ikke!"

Efter flere gange at have bedt kvinden om at forlade lejemålet, lovede hun til sidst Andrés at være ude den 30. april, når hendes datter var færdig i skolen.

30. juni kom, og Andrés havde fundet en ny lejer, og alt var klar. Men da han ringede for at aftale nærmere med den dårlige lejer, sagde hun bare:

- Jeg har ikke tænkt mig at flytte.

- Og der eksploderede jeg altså, erkender Andrés.

Kvinden melder Andrés

Få dage efter modtog lokalpolitiet en anmeldelse fra en kvinde om, at hun ikke kunne komme ind i sin lejlighed, da låsen var blevet skiftet.

Hun fortalte, at hun havde været på arbejde, og da hun kom tilbage kunne hun ikke komme ind. Hun tilføjede, at hun kunne høre støj fra lejligheden og mistænkte, at det var udlejeren.

En patruljevogn blev sendt til stedet, og betjentene bankede på døren. Da Andrés åbnede forklarede han, at kvinden havde boet der i måneder uden at betale, men selvom han allerede har indberettet sagen til retten, blev han bedt om at forlade lejligheden. Da der ikke er nogen afgørelse, er der nemlig ikke noget at gøre.

Er det fair?

- Ejere er helt forsvarsløse, fordi i sidste ende er du nødt til at betale for advokat og retssag... Det ender med at koste dig mange penge, da du ud over manglende husleje også skal betale for at få lejeren ud, tilføjer André hovedrystende.

Nu kan han se frem til at vente i mange måneder, før der falder en afgørelse. Og i mellemtiden bor kvinden fortsat gratis i lejligheden.

Politikilder bekræfter sagen over for Sur.es og understreger, at i henhold til den gældende lovgivning skal politiet anholde ejeren i sådan en situation.

Men hvad mener du? Er det her helt fair?

Kommentarer

Nej, det er bestemt ikke fair, for jeg synes, at André har udvist en utrolig tålmodighed med sin lejer, og jeg tror ikke, at noget lignende ville kunne ske i andre lande. Det er en slags omvendt retfærdighed, at det er udlejer, der skal anholdes af politiet og ikke lejer.
At lejer så ydermere har et hus i Toledo, gør jo ikke sagen mindre barok. Men det udlejer hun måske, mens hun selv bor gratis? Lav dog den lov omsnarest muligt!
Hovedrystende at den det går ud over skal straffes,mens ""forbryderen "" går fri.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.