Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk slettet på whitehouse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/01/2017 - 11:56

Samfund og Politik

POLITIK: Knappen, der ændrer amerikansk til spansk på Det Hvide Hus hjemmeside, forsvandt mens Donald Trump holdt sin tiltrædelsestale.

De nye præsident i Amerika er ikke begejstret for, at der skal tages specielle hensyn til folk, der ikke taler landets officielle sprog, skriver 20minutos.. 

Mens han  fredag holdt sin tiltrædelsestale, skiftede Det Hvide hus hurtigt til nye hænder og nye  skikke. Obamas Twitter-konto blev til Donald Trumps, og det samme skete med Det Hvide Hus hjemmeside. 

Der kom et foto af den nye præsident på siden, og andre ting forsvandt  - som for eksempel knappen, der kunne oversætte alt fra amerikansk til spansk.. 

Ikke mere “en español”

Trump er ikke interesseret i at give “latinoerne” særbehandling. Hvis de vil læse noget, må de lære at gøre det på engelsk. Også Pressekorpset har tidligere kunnet få oplysningerne, der måtte interessere dem, på spansk, men de tider er indtil videre forbi. “Latinoer”, som de spansktalende kaldes i Amerika, må klare sig med de amerikanske versioner. Der er også givet ordre til, at sociale medier som for eksempel @LaCasaBlanca som Obama havde på Twitter, eller hans Facebook profil på spansk, skal lukkes ned. 

Det bliver småt med spansksproget information. Der er endnu ikke udnævnt en presseansvarlig til at overtage jobbet efter Gabriela Chojker, der tog sig af de nyheder, der specielt henvendte sig til latino’er.

Et stort skridt at tage, men til sammenligning er er de statslige hjemmesider både i Spanien og Danmark  også kun på de respektive landes modersmål.

Link til Det Hvide Hus hjemmeside:

www.whitehouse.gov

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.