Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vildt billige flybilletter

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 22/11/2016 - 12:05

Fly & trafik

FLY & REJSER: Black Friday er egentlig et amerikansk koncept, men det griber om sig. Scor eksempelvis rabatter på op til 40 procent på flybilletten.

Ryanair, Air France-KLM og Iberia går i sort og lokker med op til 40 procent i rabat.

Det skriver den spanske pilotforningen, Sepla, på sin hjemmeside.

Selvom det egentlig først er Black Friday på fredag, har flyselskaberne allerede lanceret deres Black Friday-tilbud.

Det irske lavprisselskab tilbyder eksempelvis flybilletter fra 9,99 euro. Ryanair kalder kampagnen for Cyber ​​Week, og her kan du otte dage få ret billigere billetter via deres hjemmeside.

Selskabet har meldt ud, at man sælger hele 250.000 flyvninger for 9,99 euro fordelt på flere end 400 ruter mellem januar og februar. Billetterne er til salg frem til midnat mandag.

Air France-KLM kører med rabatter på op til 40 procent på i alt 40 destinationer i sit netværk af lang- og mellemdistanceruterne. Udsalget starter her fredag den 25. november klokken 12:00, og det gælder destinationer i Asien, Afrika, Nordamerika og Europa.

Indenrigsrabatter i Spanien

Spanske Iberia Express kører også med prisnedsættelser på op til 40 procent frem til søndag. Helt konkret tilbyder flyselskabet kunderne billige flybilletter med afrejse frem til den 31. marts 2017.

Du kan allerede nu købe flybilletterne med 40 procent rabat, og det gælder til destinationer som Palma de Mallorca, Tenerife, Dublin og Berlin.

Men der er også andre destinationer, hvor rabatten så er på 30 procent, og det er da også værd at tage med. Det gælder fly til steder som Napoli, Amsterdam, Lyón og Nice samt indenlandske destinationer som Málaga, Asturien og Lanzarote.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.