1500 personer evakueret
Skrevet af Pia Bruun, fre, 26/02/2010 - 12:41
1500 beboere i Sydspanien venter stadig på at få lov til at vende hjem, men det bliver ikke lige foreløbig, siger politiet.
1500 beboere i Sydspanien venter stadig på at få lov til at vende hjem, men det bliver ikke lige foreløbig, siger politiet.
600 huse er evakueret efter at floden Guadalquivir tidligere på ugen gik over sine bredder. Værst ramt er lavtliggende områder langs flodens løb tværs gennem Sydspanien.
Beboerne kan allerhøjest få lov til at komme hjem for at hente vigtige ejendele som tøj og smykker, indtil uvejret er ovre og vandstanden i floderne igen falder.
Beboerne bliver eskorteret af politiet, som holder nøje øge med udviklingen i de mest udsatte områder.
Mange steder står marker og bygninger under vand. En af beboerne i Córdoba fortalte tidligere i dag, at han ville hjem for at lede efter sine hunde, som han havde været nødt til at efterlade, da ejendomme blev oversvømmet.
Mange beboerne har svært ved at forstå de restriktioner, der er indført ved de oversvømmede områder. Mange vil hjem og se til deres ting, men myndighederne advarer mod overilde forsøg og forsikrer at faren for oversvømmelser, jordskred og sammenstyrtninger ikke er overstået.
Vi skal 40 år tilbage i tiden, til 1963 for at finde rapporter om et lignende uvejr i Sydspanien.
Der er siden den 15. december gennemsnitlig faldet 610 mm. Nedbør. Nogle steder er der faldet det dobbelte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.