24-årig uskyldig i sag om seksuelt misbrug
Skrevet af Pia Bruun, tir, 01/12/2009 - 12:18
Nogle gange kan det gå helt galt, når pressen blander sig.
Som i tilfældet med den 3-årige pige, der døde på sygehus i Tenerife, efter at h...
Nogle gange kan det gå helt galt, når pressen blander sig.
Som i tilfældet med den 3-årige pige, der døde på sygehus i Tenerife, efter at hun angiveligt var blevet seksuelt misbrugt at sin 24-årige papfar.
Historien toppede på spanske nyheder i midten af forrige uge, og reaktionerne udeblev ikke.
Endnu et makabert eksempel på sygeligt misbrug af små børn.
Men historien viser sig nu at være en ganske, ganske anden.
Retsmedicinske undersøgelser har nemlig fastslået, at pigen døde efter et kraftigt slag, som hun havde pådraget sig, da hun faldt ned fra gyngen på legepladsen.
Pigens papfar, der lever sammen med hendes mor, er ifølge sin forsvarer så medtaget af beskyldningerne imod ham, at han er nær ved at tage livet af sig selv.
Den 24-årige bragte selv den 3-årige til skadestuen tirsdag forrige uge, fordi hun havde svært ved at trække vejret.
Dagen efter døde hun af indre læsioner, oplyste lægerne.
Politiet mente at de læsioner, pigen havde fået, skyldtes seksuelt misbrug og den 24-årige blev med det samme sigtet.
Han nåede at sidde varetægtsfængslet i to døgn, før han blev løsladt.
Den 24-årige har siden anklagerne mod ham kom frem i pressen afvist at kommunikere med omverdenen og får behandling med antidepressiv medicin.
Lægerne fastslår nu at pigen døde af de slag hun fik, da hun faldt af gyngen, og ramte jorden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.