Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Falske politibetjente røver i Mijas

Skrevet af Pia Bruun, fre, 19/02/2010 - 11:20

Gerningsmændene var klædt ud som betjente fra Guardia Civil, da de ringede på døren.

Gerningsmændene var klædt ud som betjente fra Guardia Civil, da de ringede på døren.

De forklarede at de skulle tage nogle notater og manden bad dem derfor om at komme inden for.

Men næppe var døren lukket, før gerningsmændene trak skydevåben frem og overmandede virksomhedslederen, hans hustru og parrets søn. De blev bundet og slået, da de forsøgte at gøre modstand.

Røverne krævede adgang til husets sikkerhedsboks, hvor der var 20.000€ og en del smykker. Derefter forsvandt de i en ventende bil.

Politiet mener at gerningsmændene er blevet hjulpet af en tredje person, som havde området under observation, mens røveriet fandt sted.


Det er anden gang i løbet af en uge, maskerede røvere bryder ind hos lokale erhvervsfolk i Màlaga.

Sidste uge blev en virksomhedsleder i Màlaga overrasket af røvere og frastjålet 35.000€.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.