Fyldt til bristepunktet
Skrevet af Pia Bruun, tir, 16/02/2010 - 10:00
Vandreservoirerne er fyldt til bristepunktet og det betyder at flere af dem nu må åbne sluserne og lede vand ud.
Vandreservoirerne er fyldt til bristepunktet og det betyder at flere af dem nu må åbne sluserne og lede vand ud.
Det lille vandreserovir La Concepción nord for Marbella, som forsyner hovedparten af den vestlige del af Costa del Sol, har en kapacitet på 56 hm3. Vandreservoiret er igen helt fyldt og her har det flere gange været nødvendigt at lede vand ud.
Casasola i Málaga har en kapacitet på 23,5 hm3. Beholdningen er nu oppe på 20 hm3, og der blev i går eftermiddag for første gang i flere år åbent for sluserne.
Beholdnignen i El Limonero i Málaga er på 16 hm3, hvilket svarer på 64% af kapaciteten og her blev der i går også udledt vand.
Guadalteba dæmingerne ved Alora – af danskere også kendt som søerne - har nu opsamlet 147 hm3 vand. Det er en samlet kapacitet på 156 hm3 – så beholdningen er altså oppe på 93%.
Her har det endnu ikke været nødvendigt at åbne for sluserne.
Guadalhorce vandreservoiret er også næsten fyldt med 118 hm3.
I Conde del Guadalhorce er beholdningen 61 hm3 og oppe på 87% af kapaciteten.
Endelig er der det største vandreservoir i Màlaga provinsen, La Viñuela i Axarquia, med 109 hm3. Den samlede kapacitet er på 170 hm3, så her kan der altså opsamles mere vand, inden det bliver nødvendigt at åben for sluserne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.