Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hårde forhandlinger om krisepakke

Skrevet af Pia Bruun, man, 22/02/2010 - 12:22

Håb om støtte til krisepakke.

Håb om støtte til krisepakke.

Der er et fornyet håb om bred politisk opbakning til en ny krisepakke, efter at det konservative oppositionsparti her i weekenden besluttede at deltage i det udvalg, der skal komme med forslag til hvordan landet kommer ud af den aktuelle økonomiske krise.

Dermed har den konservative leder bevæget sig fra et klart ”nej” til støtte til landets regering, til et ”måske”.

Rajoy sagde sidste uge, at han ikke ville godkende regeringens krisepakke.


Mariano Rajoy er dog ikke særlig optimistisk og kalder udvalgsarbejdet for ”spild af tid”.

Han mener ikke regeringen har andre muligheder end at vente til at krisen løser sig selv.

”Landet sejler sin egen sø”, siger Rajoy.

Han kræver at regeringen vender 180 grader og fremsætter en økonomi strategi, som strammer op på alle punkter.

”Tag imod vores forslag, eller gør som du vil” sagde Rajoy med henvisning til regeringens forhandlinger med de øvrige politiske partier om en pakke, der skal hjælpe landet ud af den aktuelle økonomiske krise.

Det konservative parti afviser at godkende forslag, som partiet mener vil skade landet.

”VI vil gøre som sidst, da regeringen blev tvunget til at indstille sine forhandlinger med ETA: Først på det tidspunkt kan vi give vores støtte”.

Også den forhenværende konservative regeringsleder José María Aznar langede ud efter landets socialistiske regering, da han sidste uge sagde, at ”en pyroman ikke kan lede et brandkorps”.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.