Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Heftig debat om regeringens politik

Skrevet af Pia Bruun, ons, 10/02/2010 - 13:00

Den spanske økonomi er igen i fokus i dag i den første spørgerunde i kongressen i det nye år.

Den spanske økonomi er igen i fokus i dag i den første spørgerunde i kongressen i det nye år.

Der er lagt op til en hård ordveksling mellem landets regeringsleder José Luis Zapatero og oppositionen, anført af den konservative leder, Mariano Rajoy.

Debatten kommer især til a dreje sig om regeringens forslag om at hæve pensionsalderen til 67 år og et forslag fra det katalanske nationalistparti CiU om at danne en bred samlingsregering, til at trække landet ud af den økonomiske krise, det befinder sig.

Talsmand for det katalanske nationalistparti, Josep Antoni Duran i Lleida, sagde under debatten i går i parlamentet at hans parti kræver bred enighed for at der kan vedtages en reform af pensionssystemet.

Zapatero sagde i parlamentet i går, at han ønsker en grundig debat om de ændringer, der er nødvendige for at sikre udbetaling af pension til landets indbyggere i de næste 15 eller 20 år.

Selv om Rajoy allerede har sagt, at han vil stille regeringen til ansvar for den økonomiske krise, er der ikke forventninger om, at han vil blokere for de forslag, der er blevet fremsat i de seneste dage.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.