Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nordspanien ramt af uvejr

Skrevet af Pia Bruun, lør, 27/02/2010 - 23:16

Et voldsomt blæsevejr med vindstød af orkanstyrke kostede lørdag en 82-årig kvinde livet, da en mur væltede ned over hende.

Et voldsomt blæsevejr med vindstød af orkanstyrke kostede lørdag en 82-årig kvinde livet, da en mur væltede ned over hende.

Ulykken skete i Vilar de Barrio i Orense i Gallicien. Kvinden var ved at hente nogle kartofler på et lager, da en mur pludselig styrtede sammen.

Årsagen til ulykken er det voldsomme uvejr, der har ramt store dele af landet.

I Gallicien er togtrafikken indstillet og 27.000 husstande er uden strøm. Her er der registreret vindstød på 135 til 197 km/t.

Også på de Canariske Øer er der meldinger om skader og strømafbrydelser.

Her er 10.000 husstande uden el, træer er væltet og 57 flyforbindelser blev lørdag aflyst p.g.a. Hård vind.
Værst ramt er den nordlige del af Tenerife med kommunerne La Orotava, Los Realejos, Puerto de la Cruz, Tacoronte og El Sauzal, Garafía og Los Llanos de Aridane i La Palma.
I Güímar blev landevej TF-28 lukket da en kæmpe kran væltede ned over kørebanen.

På Gran Canaria er GC-135 lukket efter at en telekommunikationsmast væltede.

I Castilla y Leon blev en 75-årig kvinde kvæstet da et hus styrtede sammen.

Uvejret trækker mod vest og bringer både kraftig nedbør og hård blæst med sig på sin vej. Der er udstedt forbud mod kørsel med busser og lastbiler og togtrafikken er indstillet til søndag middag.

Myndighederne advarer indbyggerne mod at færdes i udsatte områder.

Indenrigsminister Perez Rubalcaba fraråder alle former for bjergbestigning og vandreture i højtliggende skovområder.
”Det er ikke den bedste weekend at tage på stranden eller reparere tag” siger han.

 

50 provinser er fortsat i forhøjet beredskab. Selv om hovedparten af Sydspanien er gået fri af den voldsomme blæst, besluttede myndighederne i Sevilla at lukke alle parker af frygt for at træer eller palmer skulle vælte.

Se billederne af stormvejret i Diario SUR

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.