Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nye oversvømmelser og jordskred

Skrevet af Pia Bruun, ons, 24/02/2010 - 12:56


Flere huse i lavtliggende områder er allerede oversvømmet og redningsfolk prøver nu at få dyr og ejendele ud af bygningerne.
Vandstanden i G...

Flere huse i lavtliggende områder er allerede oversvømmet og redningsfolk prøver nu at få dyr og ejendele ud af bygningerne.

Vandstanden i Guadaquivir-floden er steget med halvanden meter. Det er den seneste tids nedbør og de store vandmængder vand, der lukkes ud fra dæmningerne i vandreservoirerne langs flodens løb, der har fået floden til at gå over sine bredder.

Guadalquivir er Spaniens anden største flod. Den er 650 km. lang og udspringer i La Cazorla i Jaén provinsen, hvorefter den passerer gennem Córdoba og Sevilla provinserne inden den løber ud i Atlanterhavet ved Sanlúcar de Barrameda i Cádiz-provinsen.

I Sevilla følger beboerne langs flodens løb nu spændt udviklingen. Mange steder har indbyggerne fået besked på at pakke deres ting og være klar til evaluering, hvis det bliver nødvendigt.

I Andújar i Jaén-provinsen er 70 familier blevet evakueret.

Der er udsigt til mere nedbør i de næste dage, og det kan betyde, at der må slippes nye vandmængder ud fra vandreservoirerne.

Af de 84 vandreservoirer, der findes i Andalusien, er vandstanden i 70 af dem nu så faretruende høj, at der må udledes vand, for at mindske trykket på dæmningerne.

I alt 400 personer er foreløbig evakueret p.g.a frygt for nye oversvømmelser.

Den lille landkommune Rubite i Granada-provinsen har erklæret tre dages sorg, efter at et britisk ægtepar mandag døde, da taget på et hus brasede sammen.

Rubites borgmester frygter at der kan sket lignende ulykker.

Også i Beas kommune i Guadix i Granada-provinsen er et hus styrtet sammen. Her skete der ingen personskader, eftersom de fem beboere nåede at slippe ud i tide.

Det samme er tilfældet i byerne Cortes og Graena, hvor fem huse er styrtet sammen p.g.a. Jordskred.

Alle husene er opført for nylig. Politiet mener at sammenstyrtningerne skyldes den kraftige nedbør og advarer mod faren for nye jordskred.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.