Oversvømmelser i de vestlige egne
Skrevet af Pia Bruun, tir, 29/12/2009 - 12:21

Fire andalusiske provinser er fortsat i beredskab p.g.a. udsigt til mere nedbør. Det er Huelva, Cádiz, Córdoba og Sevilla provinserne.
...
Fire andalusiske provinser er fortsat i beredskab p.g.a. udsigt til mere nedbør. Det er Huelva, Cádiz, Córdoba og Sevilla provinserne.
Derimod ser det ud til at Málaga provisen går fri af et nyt uvejr, selv om der stadig kommer regn og byger.
Hele den vestelige del af regionen får i de næste dage dage byger, muligvis som torden.
Derimod får de østlige egne mest tørt vejr.
Redningsmandskab har stadig travlt med at rydde op efter ødelæggelserne fra uvejret sidste uge. Der er sket skader for flere millioner euro.
Vandstanden i floden Guadalete ved Jerez er stadig fareturende høj. De 2.000 indbyggere, der bor nærmest flodens bredder, har fået at vide, at de skal være klar til at rykke ud, hvis det bliver nødvendigt.
Flodens gennemløb er steget til 500 kubikmeter i sekundet, og det sker kun sker een gang hvert århundrede.
Alle sluser i dæmningerne i Arcos, Bornos og Los Hurones i Cádiz-provinsen er åbnet og her fosser vandet nu ud på sin vej ud mod havet. Det er ikke mere end en måned siden, at vandstanden i vandreservoirerne var faretruende lav.
Flere regionaltog mellem Málaga og Sevilla og Madrid er aflyst.
I Jaén er det lykkedes at reparere en vandledning fra Duadiel-floden, og det betyder at de 20.000 indbyggere i flere landsbyer i Jaén nu igen har vand i hanerne. Både vand og strømforsyningen forsvandt under uvejret i fredags.
18 landeveje i Sydspanien er fortsat spærret for trafik. Heraf ligger ti i Cádiz-provinsen.
I Granada-provinsen er A-4025 mellem Granada og Monachil i Sierra Nevada spærret p.g.a. sne og N-323A er lukket, fordi kørebanen er oversvømmet.
Kan måske også interessere dig
Uændret rente i Den Europæiske Centralbank
Her får du Christine Lagardes og Luis de Guindos egen redegørelse for beslutningen og de økonomiske udsigter.
Huske-listen for 2022
WEEKEND: New York Times’ årlige liste over 52 steder, man bare MÅ besøge i år, byder på to spanske, en dansk, en svensk og så lige hele Grønland. Sæt i gang!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.