Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oversvømmelser øst og vest for Málaga

Skrevet af Pia Bruun, tor, 24/12/2009 - 12:52



Også den østlige del af Málaga er hårdt ramt af det uvejr, som har hærget hele Sydspanien i de seneste dage.
Brandvæsnet måtte i nat r...


Også den østlige del af Málaga er hårdt ramt af det uvejr, som har hærget hele Sydspanien i de seneste dage.

Brandvæsnet måtte i nat rykke ud ved oversvømmelser i Velez-Màlaga, Frigiliana, Torrox, og Archez.

Río Sáber, der passerer forbi Alfarnate og Alfarnatejo er gået over sine bredder og vandstanden er nu højere end den bro, der normalt fører over floden.
Gader og veje er oversvømmet og flere biler er blevet revet med af vandmasserne.

I Alfarnatejo er der sket oversvømmelser i flere huse og kældre.

Den lokale campingplads, hvor er står flere træhuse og feriehytter, er isoleret fra omverdenen. Her er der meldinger om jordskred og væltede træer.

Men også i området nord for Málaga er der sket skader.
Landevej A-404 mellem Coín og Churriana og A-397 mellem Ronda og San pedro de Alcátara er spærret p.g.a jordskred og oversvømmelser på flere strækninger.

Río Guadiaro er gået over sine bredder og har det har ført til oversvømmelser i flere huse og lokaler i udkanten af Cortes de la Frontera. Landevejen mellem Jimera de Líbar og Ubrique er spærret for trafik.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.