PP ønsker flertal mod regeringen
Skrevet af Pia Bruun, tir, 16/02/2010 - 11:14
Grebet om Spanien socialistiske regering strammes.
Grebet om Spanien socialistiske regering strammes.
Det sker efter at den konservative partiformand Mariano Rajoy i går offentligt erklærede at han var villig til at overtage regeringsmagten, hvis der kan samles et flertal mod den nuværende socialistiske regering.
”Zapatero står alene og kan ikke fremlægge nogen troværdig plan for landets fremtid” sagde Rajoy i et interview til dagbladet El Correo.
Han sagde at hvis han kunne fremskaffe de nødvendige stemmer for en mistillidsafstemning, ville han gøre det.
Det er første gang at den konservative topledelse bekræfter rygter om at partiet er villig til at vælte den nuværende socialistiske regering, hvis der kan skaffes det nødvendige flertal.
"Hr. Rodríguez Zapatero har sagt, at vi har det bedre end for seks måneder siden. Men faktum er, at vi har et større underskud, mere gæld, mindre tillid og det meste dramatiske er, at i den periode er arbejdsløsheden steget yderligere,” sagde Rajoy i interviewet.
Rajoy afviser samtidig al snak om et bredt regeringssamarbejde.
”Jeg har siden Zapatero overtog magten tre gangen tilbudt at indgå en aftale om regeringens politik, men er hver gang blevet afvist. Denne gang afviser jeg at gøre et nyt forsøg,” siger han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.