Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Snevejret skaber kaos

Skrevet af Pia Bruun, man, 21/12/2009 - 12:28


Et kraftigt lavtryk trækker hen over landet fra sydvest og det betyder at det regner eller sner i hele landet. I Madrid var der til formiddag k...

Et kraftigt lavtryk trækker hen over landet fra sydvest og det betyder at det regner eller sner i hele landet. I Madrid var der til formiddag kaos på ringvejene og i Córdoba og Sevilla er der i løbet af i nat faldet 80 mm. Nedbør.

Dele af togtrafikken blev ved 7-tiden i morges indstillet. Det gjaldt bl.a. for AVE-toget mellem Malaga, Sevilla og Barcelona. Trafikken blev dog normaliseret igen her kl. 0930.

Nedsat sigtbarhed har også ført til store forsinkelser i flytrafikken. I Madrid-lufthavnen Barajas måtte en af landingsbanerne tages ud af brug og det førte til aflysning af 54 flyforbindelser. Flytrafikken blev dog genoptaget i normalt omfang kl. 1030.
Luftfartsvæsnet anbefaler at passagererne kontakter deres rejseselskab, for at tjekke afgangstider.

I Madrid fraråder færdselspolitiet al unødig kørsel.
Der er problemer på ringevejene i Madrid, især på A-4 og A-5 og ringvej M-40, hvor der i morges var flere kilometer kø. Det blev derfor besluttet at fjerne betalingen på motorvej R-5, for at lette trafikken til og fra hovedstaden.

10 bjergpas var i morges spærret for trafik og det er nødvendigt at bruge snekæder i flere nordspanske regioner.
Der blev i morges målt minusgrader over stort set hele landet – med undtagelse af Middelhavskysterne. I Castilla-Leon nåede temperaturene i nat ned på minus 13 grader.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.