Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uld i lommerne i Alcaucín

Skrevet af Pia Bruun, tor, 21/01/2010 - 11:23


Offentliggørelse af dele af efterforskningen i anklagerne om korruption i Alcaucín kommune afslører hvorledes den tidligere borgmester José ...

Offentliggørelse af dele af efterforskningen i anklagerne om korruption i Alcaucín kommune afslører hvorledes den tidligere borgmester José Manuel Martín Alba forsøgte at skjule de beløb, han fik udbetalt til gengæld for ulovlige byggetilladelser.


Politiet fandt under en ransagning 160.00€ i eksborgmesterens bolig i Alcaucín.

En del var skjult i en kasse under en madras i et soveværelse. Resten var fordelt i poser rundt om i huset.
José Manuel Martín Alba har hidtil hævdet at pengene var en opsparing til datterens bryllup.
 

Men politiet mener, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved borgmesternes opsparings metoder.


Også borgmesterens datter er sigtet i sagen.
 

Anklageren hævder at en af de involverede promotorer forærede en landejendom til en værdi af 23.000€ til borgmesterens datter, som tak for en byggetilladelse.


For ikke at vække mistanke, havde borgmesteren først givet en check til promotoren, som derefter betalte kontant.
 

I en telefonsamtale fremgår det, at borgmesteren bruger udtrykket ”lana” om de penge, han fik i kommission. Lana betyder uld:

Vi bringer her en oversættelse af samtalen, som den er bragt i dagbladet El SUR
Martín Alba: ¿Har du fået ulden, eller hvad?
Datter: Ja, ¿Gav han mig ikke de da du var der?
MA: Ja. Men jeg ville ikke have at du skulle tælle dem – oven i det hele, som .... Ha-ha. ¿Forstår du?
D: Nej, han sagde tæl dem, og så gjorde jeg det
MA: Altså, oven på alt det her. Men OK, vi snakkes ved, ¿ikke?
D: Ok,Ok
MA: For i den her sag, at bytte noget og det her sager, ikke?
H: ¿For hvad?
MA: For at bytte noget
D: Ah, Ok, Ok
MA: For at du har mindre, mindre bylt.


Politiet konkluderer at eksborgmesteren har for vane at kalde sorte penge for uld.
I samtalen hentyder han til, at det ville være bedre hvis datteren vekslede små sedler om til store, for de ville fylde mindre.

***
 
Søg og find din drømmebolig på Costa del Sol til den bedst mulige pris.
Klik her for at lære den lettest tænkelige løsning at kende.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.