Ups, en flovert!
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 31/03/2020 - 11:01
Coronavirus
VIDEO: 82-årig cyklist blev stoppet af politiet, og da han løj om, hvor han hørte til, afslørede politiet ham på den floveste vis...
Guardia Civil har smidt en bøde efter en 82-årig spanier, der ikke respekterede de nuværende regler om at holde sig hjemme, så længe alarmtilstanden er i effekt.
Politiet stoppede ham, da han kom cyklende på AC-840-vejen ved Melide i A Coruña.
I første omgang hævdede manden, at han bare var taget ud for at købe ind og allerede var på vej hjem igen, og den var angiveligt god nok - det var varer i rygsækken.
For at sikre at han kørte direkte hjem, ledsagede politiet ham hjem til “hans” familie. Problemet var bare, at familien i huset blev meget overrasket og havde aldrig set den aldrende cyklist før...
Så var der ikke så meget andet at gøre for manden end at krybe til korset og erkende, at han faktisk bor ti kilometer fra det sted, hvor han blev stoppet. Til trods for at han udmærket var klar over reglerne, var han som hver søndag taget ud for at dyrke motion.
Efter at have fortalt den sande historier, eskorterede politiet ham hjem til hans virkelige adresse, og som en lille hilsen fik han naturligvis en bøde. Politiet oplyser i pressemeddelelsen ikke noget om, hvor stor den var, men man risikerer op til 1.500 euro i bøde for den slags.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.