Læs om gudstjenesten i Lux Mundi den 25. november

Skrevet af Karen Margrethe Engelbreckt.

Igen var der næsten 20 mødt op for at deltage i den sidste gudstjeneste i Kirkeåret. Det er faktisk et ret godt fremmøde, når vi tager i betragtning, at mange af de faste kirkegængere allerede er rejst, for at holde julen i Danmark. 

Heldigvis er der også nogle af Kirkens trofaste støtter, der lige er ankommet og var med til igen at gøre det til en dejlig dag i godt selskab. 

En af de faste kirkegængere er Chloé, en lille Westie Highland White terrier. Chloé overværer gudstjenesten liggende i sin lille taske, men sætter sig op, når vi andre rejser os. Det er da lidt fint.

Når Chloé da ikke er i favnen hos Nina…

Om lørdagens prædiken skriver Nina

Kort resumé af dagens prædiken over Matthæus evangeliet, Kapitel 25, versene 31-46:

Så er vi nået til sidste søndag i kirkeåret. Kirkens nytår er nemlig første søndag i advent. Her til sidst i kirkeåret handler det om kald til omsorg, samt Guds kærlighed til mennesker med fejltrin.

Jesus minder os om, hvad der er vigtigt i livet.

Mange vil sige ”næstekærlighed”, og det er sandt. At behandle andre godt og ordentligt er helt afgørende. Det kan være svært at være der for andre, det kan være tidskrævende og kræve energi og engagement. 

Det er svært at være god; men det er måske lettere, end vi bilder os ind. Møder vi en, der er sulten eller tørstig, kan vi give ham noget at spise eller drikke. Møder vi en fremmed, kan vi tage imod hende med venlighed. Kender vi en, der er syg, kan vi besøge ham. Vi kan sende en venlig hilsen eller ringe og lytte til hende. Er vi ligeglade med andres problemer, så kan det i sidste ende være lige meget alt sammen.

Guds kærlighed er skænket til os i rigt mål. Det tager et helt menneskeliv at fatte, hvad Guds kærlighed er, og så når man det alligevel ikke helt.

Dagens hygge

Efter en gudstjeneste, der gav anledning til eftertænksomhed, var vi 14, der spiste sammen. Det var - som altid - en god og hyggelig måde, at slutte gudstjenesten på og en dejlig mulighed for at byde de nyligt ankomne velkommen tilbage. 

Vibeke, havde som altid sørget for, at alle fik lige den menu, de havde bestilt, og vi nød den gode mad og det gode selskab. Efter nogle hyggelige timer sammen, skiltes vi med et på snarligt gensyn, idet mange af de fremmødte også vil deltage i “syng julen ind” i Almuñécar på onsdag.

Helge og jeg rejser til Danmark på torsdag og Bjarne vil overtage jobbet som skribent. 

Jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig Glædelig Jul og et godt og fredfyldt Nyt år. Jeg glæder mig til gensyn efter den 14. januar 2024.