Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

10 års ventetid på fængselsstraf

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/10/2012 - 11:27

Krimi og katastrofe


I 2002 knækkede skibet Prestige midt over. Det medførte den værste miljøkatastrofe i Spanien nogensinde, og der skulle gå 10 år, inden ret...

I 2002 knækkede skibet Prestige midt over. Det medførte den værste miljøkatastrofe i Spanien nogensinde, og der skulle gå 10 år, inden retssagen startede.


Fire personer er sigtet og kan risikere mellem fire og 12 års fængselsstraf. Det drejer sig om den græske kaptajn Apostolos Manguras, en officer, maskinchef og eksgeneraldirektøren for rederiet Marina Mercante.


Anklageren mener, at der er sket skader for fire milliarder euro.

 


Det græsk-ejede olietankskib Prestige knækkede midt over den 19. november 2002 over i to dele 246 kilometer ud for kysten i det nordvestlige Spanien og fremprovokerede en miljøkatastrofe af hidtil usete dimensioner.


Skibet sank senere på dagen med mere end 72.000 ton fuelolie i lasten. Det er er næsten dobbelt så meget, som der var ombord på tankskibet Exxon Valdez, der forulykkede i Alaska i 1989.


Prestige nåede at lække hen ved 20.000 tons olie, som dækkede en olieplet, der var mere end 130 kilometer lang og ni kilometer bred.

 

Et nærmest umuligt oprydningsarbejde


Fisk, skaldyr og søfugle døde i tusindtal og mere end 200 km. galicisk kyst blev ramt af den tyktflydende olie, som i de efterfølgende måneder ramte resten af de nordvestspanske kyster.

 

Ufattelig langsommelighed


Trods gentagne forureninger råder Spanien ikke over noget miljøskib, og der gik alt for langt tid, før man sagde ja til hjælp fra en række andre lande. Også fra de mange lande, som stillede op med hjælp, er der lydt hård kritik af manglende overordnet styring.


Først efter et par uger fandt regeringen det nødvendigt at mobilisere 3.000 soldater til den enorme opgave med at få renset strande og klipper.


Den spanske regering mener, at katastrofen kunne være undgået, hvis det 26 år gamle tankskib Prestige, der i en global tidsalder sejler under bekvemmelighedsflag fra Bahamas,– var kontrolleret ordentligt.


I 1999 opdagede myndighederne i New York og Rotterdam to sikkerhedsfejl i skibet, og det burde derfor ikke have kunnet sejle til europæiske havne.


Den spanske regering kritiserer Storbritannien for at have ladet Prestige sejle mellem Litauen og Gibraltar, men den britiske regering har taget afstand fra beskyldningen.


- Retssagen finder sted i et land, hvor retfærdigheden ikke sker fyldest på grund af langsommelighed, udtaler Fernando González Laxe, der direktør for marineinstituttet på universitetet i la Coruña

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.