1.000 mennesker evakueret
Skrevet af Pia Bruun, ons, 08/09/2010 - 12:56

Vejr og natur
Politiet anholdt en person tirsdag aften, sigtet for at have antændt en af de værste skovbrande i Spanien nogensinde.
Politiet anholdt en person tirsdag aften, sigtet for at have antændt en af de værste skovbrande i Spanien nogensinde.
1.000 personer måtte i går evakueres, da den voldsomme brand nærmede sig flere beboelsesområder.
Anholdelsen skete på mandens bopæl i Ontinyent, der er en af de kommuner, der er værst ramt af branden. Ontinyents borgmester, Lina Insa, fortæller, at manden er ansat i firmaet Tragsa, men har været sygemeldt gennem nogen tid. Onsdag formiddag blev den anholdte afhørt af politiet i Ontinyent og vil i morgen blive stillet for en dommer. Manden afviser dog, at han har noget af gøre med branden.
Branden har indtil videre ødelagt 2.500 hektar skov i Ontinyent, Agullent, Bocairent, Fontanars og Albaida kommuner ved Vall d'Albaida i Velencia. Her var ilden onsdag middag under kontrol, mens der endnu var tre mindre brande i Rafelguaraf, Barxeta og Simat de la Valldigna, La Safor. Mindst 1.000 personer, som bor i nærliggende kommuner, er blevet evakueret.
Se video fra RTVE
400 eksperter fra militærets særlige udrykningsenhed har hele natten kæmpet mod flammerne, som en overgang truede med at nærme sig bycentrum i Bocairent.
Det er en af de største skovbrande nogensinde. Det siger forsvarsminister, Charme Chacon, som i går besøgte området.
Brandslukningsarbejdet er vanskeliggjort af kraftig vind i området. Det er samtidig meget tørt og varmt med dagtemperaturer på 33 grader.
Kan måske også interessere dig
Velvoksen akvariefisk - Euribor stiger igen - Kinesisk plug-in-hybridteknologi - La Vuelta etape 8
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Panisk U-vending efter haglstorm, klapjagt på Den Galiciske Metode, godt nyt til flyve-hunde og fremtidens kontaktlinser
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spanien Rundt med Kate & Peter (15)
Velkommen til 15. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra San Esteban de Gomaz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.