101-årig i byrådet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/05/2011 - 11:42
Samfund og Politik
I nat lød startskuddet til det spanske kommunalvalg 2011, så nu gælder det om at være klar til to ugers overdosis af politik. Og selvom hun ...
I nat lød startskuddet til det spanske kommunalvalg 2011, så nu gælder det om at være klar til to ugers overdosis af politik. Og selvom hun er født i 1909, så er Josefina mere end klar til at spille en aktiv rolle.
Det konservative oppositionsparti går til kamp med fornyet håb og optimisme efter den seneste tids meningsmålinger, som giver partiet forspring i stort set alle spanske storkommuner.
PSOE med alderspræsident
For det regerende PSOE gælder det om at holde skansen, eller måske nærmere: at undgå at falde for dybt. Partiets står til at miste en lang række af sine traditionelle højborge i Midt- og Sydspanien, hvor det spanske arbejderparti altid har stået stærkt.
Selv om der var travlt med koste og spande, da valgplakaterne i nat blev klistret op rundt omkring i landet, var der nogen, der tog det med ophøjet ro.
Landets (formentlig) ældste kandidat til kommunalvalget er Josefina Villaverde. I en alder af 101 år stiller hun op for det socialistiske parti PsdeG i Cuntis i Pontevedra. Det er en galicisk afdeling af PSOE, og man kan nærmest ikke lade være med at heppe på, at hun får en masse stemmer - uanset hvilken politisk overbevisning man har...
Oldemor med slag i og slåsatte holdninger
Selv om den aldrende kandidat kan få ondt i hovedet af nymodens ting som TV og larmende ghetto-blastere, er hun mere end klar til at deltage i det politiske liv.
- Det er en stor glæde at kunne være med, siger hun til det spanske nyhedsbureau Efe.
Den 101-årige kandidat lægger ikke skjul på, at hun står til venstre, og at hun ikke er bange for at stå ved sine holdninger.
- Der kom engang en rig onkel og sagde, at jeg skulle stemme på det konservative parti. Ellers ville han gøre mig arveløs. Jeg sagde nej, og jeg har ikke hørt noget fra ham siden, fortæller hun.
Josefina Villaverde bor i sit barndomshjem i Cuntis, hvor hun har boet, siden hun kom til verden i 1909.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.