Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

13-årig gemte sin døde baby i skab

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/01/2012 - 10:37

Krimi og katastrofe


Det gik helt galt for en 13-årig pige fra Orihuela i Valencia Provinsen, som blev gravid mod sit ønske. Pigen skjulte sin graviditet for sine ...

Det gik helt galt for en 13-årig pige fra Orihuela i Valencia Provinsen, som blev gravid mod sit ønske. Pigen skjulte sin graviditet for sine forældre, fødte en død baby og gemte liget i et klædeskab. Efterfølgende fandt hendes 15-årige fætter liget og smed det væk.

 

 

Sagen blev opdaget, fordi den 13-årige fik så alvorlige blødninger efter fødslen, at hendes forældre besluttede at køre hende på skadestuen på sygehuset i Vega Baja i Orihuela. Her fik de til deres store overraskelse at vide, at deres lille datter netop havde født.

 

Familien, som kommer fra Bulgarien, har ikke ønsket at kommentere den barske historie.

 

Fætter er måske far

Forældrene bekræfter over for politiet, at de ikke anede, at deres 13-årige datter var gravid. Pigen har bagefter tilstået, at hun ikke turde fortælle nogen om det og derfor besluttede at gemme liget af sin nyfødte, så ingen skulle opdage noget. Sammen med sin 15-årige fætter, som kan være far til barnet, besluttede de at efterlade liget på en skrænt ved Río Segura, hvor det senere blev fundet.

 

Det står ikke klart, hvorvidt barnet var dødfødt, eller om det døde i løbet af fødslen.

 

Hvis pigen har haft en ansvar i forbindelse med babyens død, vil hun ikke kunne blive anklaget under straffeloven og blive stillet for en dommer, eftersom hun er under 14 år.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.