16-årig fundet død
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 16/12/2011 - 12:46
Krimi og katastrofe
16-årige Joel Otazu havde hverken overtøj eller mobil med sig, da han søndag eftermiddag gik sig en tur, efter at han havde spist frokost med...
16-årige Joel Otazu havde hverken overtøj eller mobil med sig, da han søndag eftermiddag gik sig en tur, efter at han havde spist frokost med sine forældre hjemme i huset i Alfàs del Pi i Alicante Provinsen. Turen endte fatalt.
- Jeg går lige en tur, sagde Joel til sine forældre, som var i gang med at lave kaffe.
Styrtede ned ad skrænt
Siden så ingen noget til ham. Joels forældre blev bekymrede, da drengen ikke kom hjem igen, og mandag morgen startede eftersøgning i Alfaz del Pí. Der blev sat plakater op i hele byen, og Joels skolekammerater brugte deres fritid på at hjælpe med eftersøgningen i håbet om at finde Joel.
Torsdag formiddag fandt redningsfolk liget af den unge gymnasieelev, liggende i vandkanten for foden af en dyb skrænt i naturområdet Serra Gelada.
Foreløbige undersøgelser tyder på, at drengen ved et uheld har mistet fodfæstet og er styrtet ned af skrænten under sin gåtur søndag eftermiddag.
Dygtig i skolen
Venner til den 16-årige siger, at han klarede sig rigtig godt i skolen og brugte en del af sin fritid på ”magi og mystik”. Joel havde oprettet en side på facebook og Youtube, som hed ”El rincón mágico de Joel Otazu” - Joel Otazus magiske hjørne - som havde en stor fanskare. For et par uger siden lagde han en video op med et nyt kort-trick, og han opdaterede siden dagen inden, han styrtede i døden.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Rekordhøj ankomst af immigranter til De Baleariske Øer i år
Antallet på De Kanariske Øer er faldet kraftigt.
Villa Antiopa; et romersk domus i hjertet af Costa del Sol
I kælderen under en beboelsesejendom - ret utroligt!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















