17 unge tiltalt i mordsag fra Competa
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/07/2011 - 11:41
Krimi og katastrofe
17 unge, der var involveret i drabet på en britisk statsborger i Cómpeta i juni 2009, er nu formelt blevet anklaget. Fem af dem for mord.
17 unge, der var involveret i drabet på en britisk statsborger i Cómpeta i juni 2009, er nu formelt blevet anklaget. Fem af dem for mord.
Den 49-årige Stephen Alexander Mallon var sammen med sin hustru og parrets tvillinge teenage-sønner på ferie i Cómpeta. På baren La Estrella mødte familien to unge piger. Kort efter dukkede en gruppe lokale unge op på baren og bad briterne om at holde sig væk fra 'deres piger'. Blandt de unge var ekskæresten til den ene af de to unge piger.
Sønner også kvæstet
Opgøret om pigernes gunst udviklede sig til et voldsomt skænderi på baren, hvor ejeren besluttede at smide alle ud. På gaden blev det til et decideret et slagsmål, hvor der blev kastet med sten og flasker. Den 49-årige brite fik en flaske i hovedet og blev bagefter skubbet ud over tagterrassen på et pizzeria, hvor han faldt 4,5 meter ned og fik alvorlige hovedskader. Briten blev indlagt i dyb coma og døde ti dage senere på sygehuset i Málaga.
Stephen Alexander Mallons tvillinge-sønner blev også kvæstet. Den ene brækkede næsen, og den anden forstuvede et håndled. De kunne dog ret hurtigt forlade hospitalet igen.
Flere erkender skyld
De 17 spaniere er mellem 18 og 25 år og kommer fra Cómpeta og omegn. Fem af de unge er anklaget for drab, mens de resterende tolv er anklaget for gadeoptøjer og slagsmål. De drabsanklagede skal hver stille en kaution på 100.000 euro for at forblive på fri fod.
Både den jaloux ekskæreste og flere andre af de anklagede har allerede tilstået deres ugerninger.
Det er dog sparsomt med oplysninger om, hvornår retssagen indledes.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.