173 års fængsel kræves for omfattende spionage

Den spanske anklagemyndighed mod korruption (Anticorrupción) har netop indgivet et opsigtsvækkende anklageskrift, der ryster det spanske erhvervsliv. I centrum står Francisco González, den tidligere mangeårige bestyrelsesformand for storbanken BBVA, som anklagemyndigheden kræver idømt i alt 173 år og syv måneders fængsel.

Sagen er en del af den omfattende "Caso Villarejo" (også kendt som Causa Tándem), specifikt undersøgelse nummer 9, der omhandler bankens årelange og ulovlige samarbejde med den nu berygtede eks-kommissær José Manuel Villarejo og hans firma, Cenyt.

En maskine af ulovligheder

Ifølge anklagemyndigheden var der ikke tale om enkeltstående tilfælde, men derimod om en systematisk brug af ulovlige metoder over en periode på 13 år (2004–2017). Francisco González anklages for at have orkestreret en "vedvarende overtrædelse" af loven, herunder passiv bestikkelse og grov krænkelse af fortrolige oplysninger gennem spionage.

De konkrete anklager omfatter:

Fortsat passiv bestikkelse: For at have hyret Villarejo, mens denne stadig var aktiv politibetjent, hvilket er strengt ulovligt.

Offentliggørelse og afsløring af hemmeligheder: For at have indhentet private oplysninger om tusindvis af personer uden domstolsgodkendelse.

Spionage mod politiske modstandere og erhvervsledere

Anklageskriftet beskriver, hvordan BBVA betalte over 10 millioner euro til Villarejos firma for at overvåge og sabotere potentielle trusler mod bankens ledelse. Et af de mest centrale punkter er spionagen i 2004 og 2005, hvor byggefirmaet Sacyr forsøgte en fjendtlig overtagelse af banken.

Her blev der foretaget ulovlige aflytninger og indhentet private data på hundredvis af personer, herunder den daværende industriminister Miguel Sebastián og fremtrædende erhvervsfolk som Luis del Rivero. Senere blev overvågningen udvidet til også at omfatte journalister og endda den daværende økonomiminister, Luis de Guindos.

Konsekvenser for banken som institution

Det er ikke kun personerne bag, der står til straf. Anklagemyndigheden har også rettet sig mod BBVA som juridisk enhed. Der kræves en bøde på 22,8 millioner euro til banken for manglende kontrolmekanismer, der tillod disse ulovligheder at finde sted i over et årti.

Udover Francisco González kræves der også hårde domme til andre topfolk:

Julio Corrochano (tidligere sikkerhedschef): 169 års fængsel.

Ángel Cano (tidligere administrerende direktør): 104 års fængsel.

José Manuel Villarejo: I denne specifikke del af sagen kræves han idømt over 300 års fængsel.

Hvad betyder det for fremtiden?

Anklageskriftet markerer et vendepunkt i spansk retshistorie, hvor "untouchables" i finansverdenen nu står over for de mest vidtrækkende strafkrav nogensinde set i korruptionssager. For borgerne, sender sagen et signal om et retsopgør med en æra præget af sammenfiltring mellem politi, erhvervsliv og ulovlige efterretningstjenester.

Sagen forventes at køre ved landsretten (Audiencia Nacional) i løbet af de kommende år, og den vil fortsat have stor betydning for BBVA’s omdømme og fremtidige ledelsesstruktur.