Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

18-årig mor forsvundet med syg baby

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/11/2014 - 10:47

Krimi og katastrofe

DRAMA: Risiko for at den én måned unge baby kan lide en pludselig død ved hjertesvigt.

Moren, Lidia Escudero, blev sidst set den 4. november. Hun menes at lide af en fødselsdepression og er nu efterlyst. Der er opsat plakater af Lidia og hendes baby overalt herunder La Bosca, Burriana og Castellón i Valencia Provinsen.

 

Lidias søn, Adonai, lider af en medfødt sygdom, som kan fremkalde pludselig død gennem hjertesvigt, og det menes at have ført til en forværring af Lidias depression.

 

Den lille dreng har brug for regelmæssig lægebehandling.

 

Kunne ikke vågne

Få par dage efter at Adonai blev født, blev han indlagt på sygehus, fordi det ikke var muligt at vække ham, så han kunne få føde.

 

Lægerne diagnosticerede en type sovesyge, der kunne føre til vuggedød, og han har derfor været under konstant overvågning – et forhold, der har taget hårdt på den unge mor.

 

Efter at barnets sygdom var blevet opdaget, begyndte Lidia at virke meget deprimeret. Hun græd meget, og fik konstateret en fødsels-depression, som blev forværret af barnets tilstand.

 

Lidias forsvinden blev først anmeldt efter 48 timer, og hendes forældre er meget bekymrede, fordi hun ikke har en mobiltelefon.

 

Enspænder

”Trods sin unge alder har Lidia været sammen med sin mand og barnets far i fem år, og drengen var et ønskebarn”, siger den 18-åriges forældre, bedsteforældre, tanter og onkler, og seks søstre.

 

Lidias mand bekræfter, at hun er meget tæt på sin store familie men også, at hun er en ensom type uden nogen rigtige venner.

 

Lidia og hendes familie er velkendte i nabolaget, Las Brevas, en udstykning i Castellón, og lokale beboere har hjulpet til med eftersøgningen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.