200.000 på gaden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/01/2012 - 11:05
Samfund og Politik
Nu er det dælen-dyleme nok! Borgerne i gældsplagede regioner er trætte af, at man bliver ved med at presse dem. Man kan som bekendt ikke pluk...
Nu er det dælen-dyleme nok! Borgerne i gældsplagede regioner er trætte af, at man bliver ved med at presse dem. Man kan som bekendt ikke plukke en skaldet høne, og nu må det være slut.
I tusindvis af spaniere var på gaden torsdag for at demonstrere mod nedskæringer. Der var demonstrationer i både Alicante, Castellon og Valencia.
Sygeplejersker, lærere, politifolk og unge aktivister fra protestbevægelsen “De indignerede” var på gaden for at demonstrere mod nedskæringer i de gældstyngede regioner.
Omkring 200.000 deltog i demonstrationerne, skriver spanske medier med henvisning til kilder ved fagbevægelsen.
Sundhed og skoler
Protestbevægelsen har organiseret demonstrationer over hele landet siden maj sidste år mod polisk korruption, den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed.
Det er fagforeningerne, der har opfordret til demonstrationerne, efter lokalregeringen i Valencia, som er en af Spaniens mest forgældede regioner, har annonceret nedskæringer i sundhedsvæsnet og skolesystemet for 1,1 milliard euro (8,2 milliarder kroner).
Presses af den nye regering
Ligesom andre spanske regioner er Valencia under pres fra centralregeringen for at bidrage til at nedbringe landets budgetunderskud og sørge for, at Spanien ikke bliver trukket ned i en gældskrise som Grækenland, Irland og Portugal.
Regeringen i Madrid skyder skylden for landets budgetunderskud på regionerne og har planer om lovgivning, der skal straffe regioner, der bruger for mange penge.
Eleverne fryser
De 17 regioner i Spanien, der er ansvarlige for egne sundheds- og undervisningsudgifter, har fået sværere ved at betale deres regninger.
Næsten alle 2.400 apoteker i regionen lukkede i flere dage i sidste måned for at protestere mod manglende betalinger fra lokalregeringen.
Fra apoteker-strejken
På flere skoler i regionen er der blevet lukket for varmen, da de ikke har betalt deres varmeregninger. Og eleverne er blevet nød til at beholde deres jakker på og bruge tæpper for at holde varmen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.