Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

22 provinser i alarmberedskab

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/11/2012 - 11:01

Vejr og natur


Efter nogle dage med regn og blæst i Sydspanien er turen nu kommet til de nordlige og østlige egne, men syden slipper dog ikke helt. I alt 22 ...

Efter nogle dage med regn og blæst i Sydspanien er turen nu kommet til de nordlige og østlige egne, men syden slipper dog ikke helt. I alt 22 provinser er i forhøjet beredskab.

 

Der kommer kraftig regn langs Østkysten fra Murcia til Valencia, hvor der kan falde en hel del nedbør. Tidligt mandag var myndighederne ekstra urolige og havde sat alarmberedskabet op i det røde felt, som er det højeste. Det er dog blevet nedgraderet nu, men du skal altså stadig forvente både meget nedbør og vind.

 

Sne og kulde

Snegrænsen er i den sydøstlige del af landet faldet til mellem 1.200 og 1.800 meter, og i Sierra Nevada er der i løbet af de seneste dage faldet en del sne. Temperaturen er dalet til frysepunktet og svinger mellem plus tre og minus to grader. Ret skyet og blæsende. Her kan du følge med i, hvordan det ser ud i Sierra Nevada lige nu

 

Men også i højtliggende egne i Castellón i Valencia Regionen er der udsigt til efterårets første sne, siger meteorologerne.

 

Landsbyen Puig Campana i Alicante er rigtigt i julestemning

 

Masser af væde

I Valencia Regionen faldt der i går flere steder 50 mm. regn. Mest udsat var Barx og Pinet, der ligger 15 kilometer fra Gandia i Valencia Provinsen. I Barx faldt der 52 mm., mens der faldt 45 i Pinet. I Simat de la Valldigna er der registreret 25 mm., mens der faldt 33 i Gandia og 37 i Cullera. I Alicante faldt der 46 mm. i Adsúbia, i Pego 39, Confrides 34 og i Agres 30.

 

Blæst og bølger

På Balearerne, på Costa Brava og langs den nordspanske kyst kommer der også nogen regn, men her er det især vinden, der skaber problemer. I Asturien, La Coruña og Lugo er vejrvarslet forhøjet til orange på grund af meget kraftig blæst og høje bølger.

 

På De Kanariske Øer er det overskyet i de nordlige egne, hvor det også bliver ret blæsende, mens det på resten af øerne vil være letskyet.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.