2,24 milliarder i julegave
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/11/2013 - 09:35
Samfund og Politik
Der skal ikke nogen arbejdsmæssig indsats til, og det kræver heller ikke nogen stor investering - men der er til gengæld brug for masser af h...
Der skal ikke nogen arbejdsmæssig indsats til, og det kræver heller ikke nogen stor investering - men der er til gengæld brug for masser af held, hvis du vil blive stinkende rig på ingen tid.
Årets julelotteri ”El Gordo” giver i år mere end 2,24 milliarder euro i samlet præmiesum.
Heraf går de 640 millioner til ”den fedes” førstepræmier. Til gengæld skal vinderne af med 20 procent til staten i skat.
Lavere præmiesum
Lotteriet hitter hvert år. Chancerne for at vinde er ret høje, selv om mange af præmierne er lave, såsom et par tusind eller ti tusind snarere end millioner.
Samlet set er præmiesummen faldet med 280 millioner i forhold til sidste år, og der er færre lodsedler. Antallet af serier er nemlig sat ned fra 180 til 160.
Hver ”serie” i El Gordo-lodtrækningen er på 100.000 sedler, og de sælges typisk i ”decimos” eller tiendedele på 20 euro hver, så gevinsten bliver delt – ofte mellem beboerne i et distrikt eller boligkvarter.
Hvad kan man få for fire millioner?
Førstepræmien i El Gordo for en fuld serie er på fire millioner euro, eller 400.000 for en ”decimo”. Andenpræmie er 1,25 millioner for en fuld serie eller 125.000 for en ”decimo”. Tredjepræmien er en halv million euro og 50.000 til en ”decimo”.
Trods krisen frygter lotterisælgerne ikke noget stort fald i omsætningen, da drømme sælger ekstra godt netop i krisetider. Nogle steder bliver der faktisk solgt endnu flere lodsedler til desperate borgere, der håber på at være blandt de heldige vindere.
Der er allerede nu fuld gang i TV-reklamerne for årets Gordo med stjernenavne som Montserrat Caballé, Marta Sánchez, Niña Pastori og David Bustamante.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.