Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

26 personer nåede aldrig frem

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 19/04/2022 - 10:26

Ulykke

TRAFIK: Påskeugens trafik kostede 26 personer livet, og selvom det er flere end i 2019, er det færre end frygtet.

Den første påskeuge uden restriktioner efter to års pandemi har kostet i alt 26 dødsfald som følge af trafikulykker på de spanske veje siden starten af ferien, fredag den 8. april, og frem til klokken 20:00 mandag aften. 

Det offentliggør Trafikdirektoratet, DGT.

Antallet er værre end de 24 dødsfald, der blev registreret i samme periode i 2019, men det er dog er langt fra det frygtede.

Trafikdirektoratet, DGT, offentliggjorde sine estimater op til påskeferien, og her forudsagde man faktisk, at påsketrafikkens mange ture i dagenen fra den 8. til den 18. april ville komme til at koste 36 dødsfald. 

Den mest tragiske dag med ulykker var søndag den 10. april, hvor seks mennesker omkom.

Selv om den særlige påskeoperation ikke sluttede før klokken 24:00 i går, delte DGT disse data sent på eftermiddagen, hvor der stadig var trafikpropper på nogle veje, især ved indfaldsvejene til Madrid.

Men selv om trafikken var tæt på mange veje i går, tyder alt på, at de spanske bilister har passet ekstra på i år. 

Ud over at ligge under DGTs estimat er antallet også lavere end for påskeugen 2021, et år, selvom der stadig var lukkede områder på det tidspunkt og dermed langt færre kørte ture. Alligevel kostede påsken det år 32 menneskeliv i trafikken.

Påskeferien, hvor der samlet blev kørt flere end 14,6 millioner længere ture, er den første, siden den nye færdselslov trådte i kraft den 21. marts. Ændringerne har øget straffen for eksempelvis at sidde med mobilen i hånden til at koste bøde samt seks point i kørekortet, så måske det har haft en effekt...

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.