Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mand ramt af lynet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/05/2013 - 10:57

Krimi og katastrofe Vejr og natur


Mand ramt af lynet, og faren er ikke ovre endnu. 30 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af regn og torden, og der er udsigt til h...

Mand ramt af lynet, og faren er ikke ovre endnu. 30 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af regn og torden, og der er udsigt til hård blæst og meget høje bølger.

 

Man skal ikke spøge med tordenvejr, og det gamle mundheld om, at man ikke skal stille sig under et træ, når det lyner, viste sig i aftes at være mere end sandt. En mand blev ramt af et lynnedslag i Madrid.

 

Offeret, en 43-årig ecuadoriansk statsborger, stod i ly for regnen under et træ i Puente de Vallecas distriktet, mens han talte i mobiltelefon. Hændelsen fandt sted i den spanske hovedstad omkring klokken 21.30 i går aftes. Manden spillede fodbold i parken ved skillevejen mellem Calle León Felipe og Avenida Miguel Hernández, da det begyndte at regne og søgte derfor tilflugt under et træ.

 

Her blev manden så pludselig ramt af lynnet, der gik ind gennem den øverste del brystet og fortsatte ned til lysken. Han kollapsede totalt og segnede om på jorden, og hans hjerte og lunger stoppede med at fungere. Det lykkedes redningsmandskab at få gang i hjertet igen, og manden begyndte at trække vejret. Han blev hastet til La Paz-hospitalet i Madrid, hvor han fortsat i kritisk tilstand.

 

Uvejr de næste dage

30 provinser er som nævnt i forhøjet beredskab på grund af uvejr, og der er udsigt til hård blæst og meget høje bølger langs kysterne.

 

Der er udsigt til torden i Soria, La Rioja, Navarra, Huesca, Zaragoza, Teruel, Lérida, Gerona, Barcelona, Tarragona, Castellón, Valencia, Albacete, Ciudad Real, Cuenca, Guadalajara, Cáceres, Badajoz, Córdoba, Sevilla, Jaén, Huelva og Cádiz.

 

I La Coruña, Lugo, Asturias og Cádiz er der varsel om høj sø.

 

Temperaturen falder med to to til seks grader - særligt i de sydlige og nordvestelige egne, mens nattemperaturen stiger i de nordlige egne. I resten af landet stort set uændret. Torsdag og fredag ser det dog ud til at vejret begynder at arte sig igen.

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.