Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

35 provinser i alarmberedskab

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/02/2013 - 10:18

Vejr og natur


Onsdag bliver årets hidtil koldeste dag med helt ned til minus ti grader, og i morgen torsdag kommer der en del nedbør. 35 provinser er i dag ...

Onsdag bliver årets hidtil koldeste dag med helt ned til minus ti grader, og i morgen torsdag kommer der en del nedbør. 35 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af sne, frost og blæst.

 

Snegrænsen er faldet til 300 meter med undtagelse af de sydlige egne, hvor den ligger på mellem 600 og 1.200 meter og på Balearerne mellem 500 og 1.000 meter.

 

Bidende koldt

Det bliver koldt i Navarra, Aragón, Valenciana, Extremadura, La Rioja, Murcia, Guipúzcoa, Córdoba, Gerona, Barcelona, Tarragona, Mallorca, Ibiza og Formentera, hvor termometeret nærmer sig frysepunktet, mens der er bidende koldt i Midtspanien, hvor temperaturen i dag falder til minus ti grader.

 

I løbet af dagen stiger temperaturen på Balearerne og i det østlige Andalusien, og i morgen er der udsigt til nogen nedbør. De Kanariske Øer får ret skyet vejr og let nedbør.

 

Det bliver ret blæsende langs kysterne særligt langs Costa del Sol, Costa Blanca, Catalonien samt langs de galiciske kyster. Langs Østkysten kommer der i dag en del nedbør med op til 69 mm i løbet af de næste 12 timer.

 

Træls helligdagsvejr

I Sydspanien er det helligdag i morgen, og det betyder, at mange havde sat næsen op efter en tur ud i det blå, men det ender nok nærmere med at bliver ud i det grå. Den sydlige del af landet får i morgen overskyet vejr, og der kommer nogen nedbør.

 

Også skisportsstedet Sierra Nevada bliver ramt at dårligt vejr. I morgen lover meteorologerne skyet vejr, det bliver blæsende, og der kan komme en del sne. Fredag skyet og ret tåget, dog nogen opklaring i løbet af dagen. Lørdag ret klart vejr først på dagen, efterhånden mere skyet. Temperaturer mellem frysepunktet og minus 11 grader. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.