Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

38 kvæstet i busulykke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/06/2013 - 11:04

Krimi og katastrofe


Det blev en tragisk start sommerferien, da en bus med 49 nordafrikanere væltede ned ad en fem meter høj skrænt ved motortrafikvej A-70 i Alic...

Det blev en tragisk start sommerferien, da en bus med 49 nordafrikanere væltede ned ad en fem meter høj skrænt ved motortrafikvej A-70 i Alicante. Bussen var på vej fra Junquera i Girona-provinsen til Algeciras, hvor passagererne efter planen skulle videre med færgen til Algeriet.

 

Seks personer blev alvorligt kvæstet, fem mindre alvorligt, mens 30 slap med lettere skader. Der blev med det samme tilkaldt flere ambulancer og oprettet et akut behandlingssted ved den forulykkede bus.

 

Fastklemte passagerer måtte skæres fri

 

Uheldet skete lørdag kort før klokken 20, da bussen af endnu ukendte årsager kom i slinger og kørte ud over kørebanen på ringvejen i Alicante, som har tilslutning til A-31 og A-7, med retning mod Murcia.

 

Brandfolk måtte hjælpe fastklemte passagerer ud af bussen. De mest alvorligt kvæstede blev omgående kørt til sygehuset i Alicante, mens resten blev akutbehandlet på stedet. Kun 12 personer slap uskadte fra den traumatiske oplevelse.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.