42 millioner biler på vejene
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/07/2013 - 01:00
Fly & trafik
Lad bilen stå i de næste par dage, hvis du har mulighed for det. Færdselspolitiet forventer op mod 2,7 millioner biler på de spanske landeve...
Lad bilen stå i de næste par dage, hvis du har mulighed for det. Færdselspolitiet forventer op mod 2,7 millioner biler på de spanske landeveje i forbindelse med den spanske industriferie, der starter den 1. august.
Udrejsetrafikken begynder i eftermiddag klokken 15 og slutter natten til den 2. august.
Færdselspolitiet forventer helt op mod 42 millioner biler på landevejene i løbet af august, der er den største feriemåned i Spanien.
Værst omkring feriebyerne
Også afslutningen på den muslimske faste, Ramadanen, den 7. august vil næste uge forstærke trafikken på landevejene i nord- og sydgående retning.
Værst bliver de for trafikken i udgående retning på ringvejene i de spanske storbyer fra onsdag eftermiddag, mens det torsdag gælder indkørslen til de mest populære feriesteder langs kysterne.
Det gælder for landevejene i Castilla-La Mancha, Valencia, Murcia og Andalusien samt på A-6 og A-1 fra Madrid.
Franske fartbøder når frem til Spanien
10.000 betjente står klar til at regulere trafikken på de mest trafiktunge strækninger.
Husk også, at der vil være omfattende spirituskontrol på ethvert tidspunkt af døgnet, så drop alkoholen. Under alle omstændigheder.
Og hvis du bliver taget i at trampe for hårdt på speederen i Frankrig, slipper du ikke. Ny aftale mellem det franske og spanske færdselspoliti betyder, at der vanker bøde på adressen i Spanien, hvis du bliver taget i at køre for stærkt.
Læs mere om de nye fartkontroller på de franske landeveje i morgen, torsdag.
Kan måske også interessere dig
Aflysninger og forsinkelser i går: Hvorfor bøvler lufttrafikken så meget under uvejr?
Sådan håndterer besætninger og flyveledere årets mest udfordrende dage.
Málagas største sejlsportsbegivenhed - Fortsat den rigeste i Spanien - Rulletrappe til toppen af verden
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spanien Rundt med Kate & Peter (10)
Velkommen til tiende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Mértola i Portugal.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















