Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

47.399 lig i Sydspanien

Skrevet af Pia Bruun, ons, 29/12/2010 - 11:35

Samfund og Politik


Der er fundet flere hundrede massegrave med ligene af 47.399 personer, som blev myrdet af Francos militærjunta i Sydspanien.

Der er fundet flere hundrede massegrave med ligene af 47.399 personer, som blev myrdet af Francos militærjunta i Sydspanien.

Det fremgår af den redegørelse, der i går blev fremlagt af den andalusiske regering.

Der er lokaliseret 614 fællesgrave i 359 kommuner rundt om i Sydspanien. Omkring halvdelen af de 47.000 lig-rester, der er fundet, er identificeret.

Hovedparten af gravene er fundet på kirkegårde, men der er også fundet en del fællesgrave i udkanten af landsbyer og langs landeveje.

 

Syv års undersøgelser

Der er fundet massegrave med ligene af en hel landsbybefolkning, som det er tilfældet i Nerva i Huelva Provinsen, hvor der er fundet en grav med 1.400 lig.

Der er tale om det største fund af fællesgrave fra Franco-regimets tortur og massedrab i Spanien.

Omkring 130.000 personer i Sydspanien mistede livet under Francos styre, fremgår det af rapporten, som er blevet til efter syv års forskning i forbrydelserne under det tidligere diktaturstyre i Spanien.

 

Kan måske også interessere dig
  • Rejseforslag fra Ciudad Quesada til Sevilla
    Charlotte bad Spanien i Dag om et rejseforslag til Sevilla på fire dage. Udforskningen af Sevilla var det primære formål, men hun var også åben for en oplevelse undervejs.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.