Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

48 kvinder dræbt af partneren

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/01/2014 - 11:00

Krimi og katastrofe


48 kvinder og fem børn mistede sidste år livet i hænderne på deres voldelige partnere eller ekspartnere. Det er den tragiske opgørelse over...

48 kvinder og fem børn mistede sidste år livet i hænderne på deres voldelige partnere eller ekspartnere. Det er den tragiske opgørelse over de mange tilfælde af overfald og drab mellem ægtefæller i 2013. Af samme grund er 42 børn blevet forældreløse.

 

Den gode nyhed er, at tallet er det laveste i de ti år, der er foretaget registrering af de mange tilfælde af hustruvold i Spanien.

 

I 2012 var der 52 dødsofre, i 2011 var der 61 og i 2010 73 – der blev det hidtil højeste siden målingernes start i 2003.

 

Tal kan stige

Tallet for 2013 kan dog vise sig at blive endnu højere, hvis efterforskningen af fire drabssager i Verín (Ourense), Castrillón (Asturias), Vegalatrave (Zamora) og Zaragoza viser sig at have forbindelse til hustruvold.

 

Det sidste dødsoffer er María Isabel, en 45-årig kvinde, blev fundet død i sit hjem i Marín (Pontevedra) anden juledag. Gerningsmanden menes at være hendes partner, der tidligere har været anmeldt for vold.

 

Af de 48 dødsofre sidste år var en pige under 16 år, en anden var i alderen mellem 18 og 20, 11 kvinder var mellem 21 og 30 år, 17 ver mellem 31 og 40, ni var mellem 41 og 50 år, mens seks var over 64 år.

 

Flest dræbte i Andalusien

Hovedparten af ofrene kom fra Andalusien, ni fra Madrid, otte fra Valencia, fire fra Castilla-La Mancha, fire fra Catalonien, to fra Castilla y León – samme tal som fra Cantabrien, De Kanariske Øer , Balearerne og Galicien.

 

Hovedparten af dødsofrene – 75 procent – var spanske statsborgere. Det spanske ligestillings-ministerium minder om at telefonnummeret til vagtcentralen for voldsofre er 016.

 

Der kom indtil november sidste år 5.490 opkald til vagtcentralen på 016, en stigning på hele 43 procent i forhold til samme periode året før.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.