Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

6-årig begravet levende

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/12/2011 - 10:30

Krimi og katastrofe Sport & hobby Vejr og natur


En seksårig spansk dreng blev i går begravet i et lavineskred, mens han var på skiferie i Saas-Fee i Valais distriktet det sydlige Schweiz.

En seksårig spansk dreng blev i går begravet i et lavineskred, mens han var på skiferie i Saas-Fee i Valais distriktet det sydlige Schweiz.

 

Drengen blev først reddet ud 45 minutter senere. Han blev omgående bragt til sygehuset, og hans tilstand er fortsat yderst kritisk.

 

Fuldstændig begravet

Sneskredet skete onsdag formiddag. Lavinen, som menes at have været 300 meter lang og 100 meter bred, overraskede et hold skielever, som var ved at lære at stå på ski. Den seks-årige spanier blev fuldstændig begravet, mens resten slap med lettere knubs.

 

Lavinen kom i 2.900 meters højde og ramte også holdets skilærer, som blev delvist begravet i sneen. På grund af dårlige vejrforhold kunne redningshelikoptere ikke komme frem til stedet, og der gik derfor tre kvarter, inden drengen blev gravet ud af snemasserne.

 

Lavine-vejr

Eksperter mener, at der i de seneste dage har været helt perfekte forhold på netop lavinedannelse. Der er faldet en del sne i løbet af ugen, som har lagt sig oven på et tyndt lag is, og det kan have sat ekstra skub i lavinen.

 

Der er tale om den første lavine på et skisportssted i Schweiz i denne sæson.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.