62 turister strandet i Barcelona
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/08/2014 - 10:00
Fly & trafik
Turister på vej fra London til Spanien med lavprisbusselskabet Megabus fik noget af en overraskelse. De strandede i over syv timer, da buschauf...
Turister på vej fra London til Spanien med lavprisbusselskabet Megabus fik noget af en overraskelse. De strandede i over syv timer, da buschaufføren søndag blev anholdt i Girona.
Turisterne var på vej til Barcelona, og var kørt fra Frankrig ind i Spanien, da det catalanske selvstyrepoliti, Mossos d'Esquadra, standsede bussen under en rutinemæssig kontrol på motorvej AP-7 ved Maçanet de la Selva, nær Girona.
Politiet hævdede, at den britiske buschauffør havde forfalsket bussens fartskriver, der registrerer bussens hastighed og hviletider, og blev arresteret.
Megabus afviser
Gennem den engelsk-sprogede avis The Local siger firmaet:
Vores chauffør har den rigtige dokumentation og identifikation, og holdt sig inden for sine køretimer. Men der har været et teknisk problem med den måde, rejsen blev registreret i fartskriveren.
Passagererne blev efterladt strandet på en tankstation efter at politiet havde blokeret adgang til anden transport.
- Vi sørgede for, at vores kunder kunne fortsætte rejsen ved at sende anden bus til tankstationen. Men noget tyder på, at politiet forhindrede passagererne i at komme videre, og det skabte unødvendig forsinkelse af deres rejse, oplyser Megabus i en officiel erklæring.
Rejse for to euro
Efter at være blevet nægtet adgang til transport, blev passagererne indlogeret for natten, en omkostning, som Megabus har indvilget i at betale for.
Vi vil dække alle omkostninger og sørger for at udstede en fuld refusion og yde gratis hjemrejse for alle kunder, der er berørt, siger firmaet.
Megabus tilbyder et begrænset antal pladser til en lavpris på kun to euro, mens resten af priserne sættes på baggrund af efterspørgsel.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.