750 hektar er udbrændt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/02/2012 - 11:30

Krimi og katastrofe Vejr og natur
Skødesløshed kan meget vel være årsag til den kæmpe skovbrand, der i weekenden raserede 750 hektar skov og krat i fem kommuner på Costa de...
Skødesløshed kan meget vel være årsag til den kæmpe skovbrand, der i weekenden raserede 750 hektar skov og krat i fem kommuner på Costa del Sol.
Meget tyder nemlig på, at afbrænding af haveaffald satte gang i vinterens hidtil største skovbrand i Málaga Provinsen.
Myndighederne advarer
Den andalusiske regerings delegeret i Málaga Provinsen, José Juan Díaz Trillo, mener ikke, at skovbranden var påsat, men at den skyldes lemfældig omgang med haveaffald.
Myndighederne har derfor igen opfordret indbyggerne til at være ekstremt forsigtige i forbindelse med afbrænding af haveaffald, som rent faktisk er tilladt i vintermånederne, men forbudt fra juni til oktober.
Branden var så stor, at røgen tydeligt kunne ses på satellitfoto
Samarbejdet var altafgørende
Den lune vinter med to måneders tørke betyder, at der nu er øget brandfare i skovområderne, og myndighederne beder derfor landmænd og alle andre om at være ekstra forsigtige, når de tænder bål. Der skal nemlig ikke meget til, før ilden får fat – næsten ligesom hvis det havde været en varm sommermåned.
Den voldsomme vind her i weekenden hjalp heller ikke på sagen og var med til at besværliggøre slukningsarbejdet.
Tapre brandfolk tog kampen op
Den vilde blæst i weekenden besværliggjorde arbejdet
Skovbranden i Ronda bredte sig til fem omkringliggende kommuner og nåede at ødelægge 750 hektar skov og krat, inden den blev slukket sendt mandag eftermiddag.
Brandfolk fra flere kommuner samarbejdede om slukningsarbejdet
Den vilde brand kunne ses langt væk fra
Brandfolk knoklede døgnet rundt
Udmattede brandfolk med deres udstyr
Der er ikke sket skader på mennesker eller bygninger, men et af de smukkeste naturområder på Costa del Sol ligger nu i aske. Teknikere skal nu fastslå omfanget og skaderne efter branden, der startede lørdag eftermiddag.
Den smukke natur ligner nu nærmest et månelandskab
Og tilbage står en afbrændt udsigt
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.